Artiklerne er en meget lille gruppe ord som bruges forrest i nominalgrupper (se Ordgrupper/syntagmer) til at angive definithed (bestemthed) eller indefinithed (ubestemthed). Artiklerne bøjes i genus (grammatisk køn) og numerus (tal).

Her er en oversigt over alle artiklerne og deres bøjning:

Type	Utrum (fælleskøn)	Neutrum (intetkøn)	Pluralis (flertal)
Indefinit (ubestemt)	"en" [en, n̩]	"et" [ed]	-
Definit (bestemt)	"den" [dɛn, dən, dn̩]	"det" [de]	"de" [di]

Artiklens køn og tal bestemmes af det substantiv/navneord, det står foran.

I skriftsproget er den indefinitte artikel og numeraliet (talordet) "en", "et" (1) meget lig hinanden. Somme tider skrives numeraliet med accent "én", "ét", for at signalere, at talordet i samtalesproget udtales med tryk (og dermed også stød i tilfældet "en", se Numeralier/talord), hvilket artiklen ikke gør. Den definitte artikel ligner det personlige pronomen "den", "det", "de", med den forskel at det personlige pronomen kan have tryk, mens artiklen ikke har det (se nærmere under Pronominer/stedord, specielt om "personlige pronominer" og "demonstrative pronominer").

Artikler står normalt ikke alene – de er bundet til deres nominalgruppe. Det er derfor også en af de få ordklasser man ikke finder som selvstændige ture (hvilket man til gengæld godt kan med numeralier og pronominer.

Christensen & Christensen (2014) er en lærebog for studerende. Den bygger på en lang tradition for beskrivelse af dansk grammatik.

Hansen & Heltoft (2011) er en stor, grundig og videnskabelig redegørelse for dansk grammatik. Den bryder på en del områder med traditioner i grammatikbeskrivelser, men har ikke systematisk behandling af samtalegrammatik.