Det at gentage noget man selv eller en anden har sagt, sker meget ofte i samtaler. Og sådanne gentagelser har meget ofte systematiske og grammatiske funktioner. Disse beskrives i denne del af samtalegrammatikken.
Når man ser en samtaletransskription, lægger man hurtigt mærke til at der er mange gentagelser. Folk gentager et eller et par ord de lige har sagt, eller de gentager dele af andres ytringer, eller alt det en anden har sagt. Det kan ofte se lidt tilfældigt eller rodet ud, som om folk bare "stammer" lidt i det, ikke taler "flydende", er "usikre" el.lign.
Men faktisk har de fleste gentagelser en funktion, og de lader til at forekomme systematisk i bestemte sammenhænge. Dette gør at vi mener de er en del af grammatikken.
Denne del af grammatikken tager udgangspunkt i formerne, og da gentagelserne kan have mange forskellige former (lange, korte, simple, komplekse) som falder ind under forskellige af de kategorier vi ellers opererer med, har vi valgt at se på gentagelserne for sig. I denne kategori har vi så inddelt gentagelserne efter om de gentager noget man selv har sagt eller noget en anden har sagt.
De skrifter der findes om gentagelser, handler om bestemte typer gentagelser. Du finder derfor henvisninger til dem under beskrivelserne af de forskellige typer gentagelser som står som underkategorier i denne del af samtalegrammatikken.
Nissen (2015) handler om, hvordan gentagelser bliver brugt i samtaler mellem danskere dansktalende udlændinge. Nissen viser, hvordan gentagelser tjener flere funktioner – opfattelsestjek, erstatningsforslag og erstatning. Hun viser også, at gentagelsens prosodi og funktion hænger sammen.
Schegloff (1996) handler også om forskellige funktioner ved gentagelser, men især hvordan gentagelser kan bruges til at bekræfte hentydninger ved at gentage dem.
Betz et al. (2013) beskriver gentagelser i tredje-position på tysk. De fokuserer på gentageler i anmodninger om information og reparatur.
