Vores metode er samtaleanalytisk. Det betyder at vi starter med optagelser af folk der snakker sammen i deres almindelige dagligdag. Det er vores data. Disse bliver så skrevet ned med et særligt samtaleanalytisk udskriftssystem, som så vidt muligt bevarer de særlige træk, der er ved sproget, når det bruges til at samtale med (se mere under nøjagtighed og udskrivning).
Ud fra studiet af vores data forsøger vi så at udlede hvilke former og strukturer der findes i dansk samtalesprog, og hvilke kommunikative handlinger disse former og strukturer udfører. Når vi har fundet et samtalegrammatisk element, undersøger vi det ved hjælp af to grund-metoder:
1. Vi undersøger hvad elementet står sammen med (dets "distribution") og hvad der eventuelt kan stå i stedet for det (dets "paradigme"). Dette giver ofte et ret klart billede af hvorvidt der er tale om et element, der har en grammatisk status eller ej, dvs. om det kan bruges til at udtrykke betydning.
2. Vi undersøger hvad elementet "gør", dvs. om det udfører en genkendelig handling. Her bruger vi naturligvis vores fornemmelse for sproget, men vi prøver også at underbygge og undersøge dette ved at se på hvordan samtaledeltagerne reagerer på det. Det er nemlig sådan i samtaler at folk hele tiden bliver nødt til at forholde sig til det, der lige er blevet sagt, og dermed vise deres forståelse af hvad dette gjorde. Vi kan altså i samtalen studere det der kommer lige bagefter vores element og bruge det som evidens for, hvilken handling elementet har udført.
Disse undersøgelser munder i samtalegrammatik.dk ud i et opslag om elementet, hvor vi forsøger at beskrive kort og pædagogisk hvilken form elementet har og hvilke handlinger det kan udføre.
Femø Nielsen & Nielsen (2005) er en bog som på dansk introducerer til samtaleanalysen som metode. Den henvender sig til studerende og andre interesserede.
Steensig (2010b) er en artikel i en bog henvendt til studerende, som kort instruerer i hvordan man kan udføre en samtaleanalytisk undersøgelse.
