Som man kan se under Former i samtalegrammatikken, findes der grammatiske enheder i mange størrelser: Den mindste type er enkelt-lyden, som ikke har noget indhold, men som er byggesten for de ord der bruges i samtalegrammatikken, og den største er diskursenheden, som kan være fx en lang fortælling, som på trods af at den består af mange sætninger, alligevel er én enhed.
Vores syn på hvad der kan være en enhed, tager udgangspunkt i hvad samtaledeltagere behandler som enheder. Her stiller begrebet tur-enhed (eller "turkonstruktionsenhed") en særlig rolle. En tur-enhed er et stykke tale som kan udgøre en taletur. De tur-enheder man normalt skelner mellem, er ord (eller "leksikalske enheder"), fraser (ordgrupper/syntagmer og andre fler-ordsvendinger), simple sætninger og komplekse sætninger.
Følgende eksempel illustrerer disse tur-enheder.
![AULING | HLL | BROED | 11 ((telefon)) 01 ((telefon ringer)) 02 Len: det e:r lene↗ 03 Joh: de:t johanne→ 04 (0.4) 05 Len: he:j↗= 06 Joh: he(h)j hva ☺laver d[u↗☺ 07 Len: [ehehh= 08 Len: =·hh ☺je:g lige i bad↗ hh [hh☺ 09 Joh: [*nå:→ okay↘*= 10 Joh: =·hh jamen det var bare fordi jeg ville 11 Joh: høre om du ☺gad å køre forbi føtex 12 Joh: å☺ ta' noget brød me'↘ 13 (0.3) 14 Len: jamen det gider jeg godt↗= 15 Joh: =b[are et eller andet↘ ] 16 Len: [(havde jeg sand'lig oss)] 17 Len: ☺tænkt (mig/på) å gø(h)re→ hh hh☺](/fileadmin/_processed_/f/5/csm_enheder_1_3f6745e377.png)
I linje 05 og 09 har vi ord der står alene som taleture. I linje 15 er Johannes bidrag bare et eller andet, dvs. en nominalgruppe, linje 02 og 03 består af simple sætninger, og linje 10-12 er en mere kompleks sætning. Disse forskellige enheder fungerer - og behandles af samtalepartneren - som selvstændige bidrag til samtalen.
Det der er afgørende for om et element fungerer som en selvstændig enhed i en samtale, er altså ikke om det har en særlig struktur, fx at det er en sætning (under former kan du læse mere om sætninger som enhed), men om det i sammenhængen bliver behandlet som et selvstændigt bidrag der kan udføre en handling. Det er altså samtaledeltagerne der bestemmer om noget er en tur-enhed eller ej. Disse kan ikke defineres én gang for alle, men erfaringen viser at ord, vendinger og sætninger kan udgøre tur-enheder, og ofte bliver behandlet som sådanne.
Sacks, Schegloff & Jefferson (1974) er en videnskabelig artikel, som præsenterer tur(konstruktions)-enheder som begreb.
Steensig (2001) er en bog, og store dele af den bygger på at tur-enheder er den grundlæggende enhed i samtaler.
