Leksikalsk genanvendelse betyder, at dele af eller hele ytringer gentages i interaktioner. Gentagelsen kan både udføres af taler selv, og talere kan gentage noget, en anden har sagt.

Gentagelser udført af samme taler kan bl.a. bruges til at markere afslutninger på historiefortællinger. I så fald optræder præcis de samme ord i starten og i slutningen af historien. Indledninger på historiefortællinger annoncerer, at en historie vil blive fortalt, og hvad historien kommer til at dreje sig om - og således også hvornår historien potentielt er slut. Udover at afslutningen på historien indholdsmæssigt svarer til det, der blev annonceret i indledningen, kan leksikalsk genanvendelse være med til at markere historiens afslutning.

I nedenstående eksempel ses et tydeligt tilfælde af leksikalsk genanvendelse, der bliver brugt som afslutning på en historie. I starten af uddraget vises historieindledningen, hvor vurderingen så’n >↑fuldstændig vildt<= (4-5) optræder, og historiefortælleren annoncerer, at historiefortællingen skal omhandle vildt vejr:

I dette næste uddrag fra senere i samme samtale optræder en klassisk vurderende afslutning på historien. Her gentager fortælleren så’n (0.5) fuldstændig vildt (3-5) fra indledningen. Gentagelsen markerer, at annonceringen fra indledningen er blevet ført til dørs, og at historiefortælleren har afsluttet sin fortælling om vildt vejr: