Hva fanden i vurderende handlinger

Når det spørgende pronomen hva og substantivet fanden bruges som én vending i samtaler, indgår en negativ vurdering af en referent eller situation. Generelt bruges hva fanden til to forskellige formål (for yderligere information om hva, se Hva, for hva fanden, se Hva fanden i informationssøgende handlinger)

Når hva fanden bruges i citater af egen tankegang er dens primære funktion at vurdere. I fortællinger kan hva fanden bruges i citater til at fremstille nogens opførsel eller en situation på en negativ måde. Taleren giver udtryk for sin følelsesmæssige tilstand i den situation, fortællingen beskriver, ved at formulere et (ofte hypotetisk) spørgsmål med hva fanden i. 

Spørgsmålet kan f.eks. rettes mod en andens opførsel ved tage afstand til den og italesætte den som urimelig. Det ses i følgende eksempel, hvor Dorte fortæller om en oplevelse, hvor hun har fået et opkald fra sin elev påskelørdag. Mia kommer med vurderingen 'det var dejligt' som fremstår sarkastisk, og der er derfor etableret en negativ holdning til elevens opførsel.

I Dortes fortsættelse af fortællingen (l. 7 og 8) fremstiller hun sine følelser ved at bruge et citat, hva fanden i helvede (.) tror du det her er. Citatet tager form af et spørgsmål, som hun i situationen ikke eksplicit stillede, men ved brug af det foregående jeg havde det bare sådan, præsenteres som udtryk for hendes sindstilstand i den situation, hun gengiver. Sammen med i helvede og langsommere tale fremstiller hva fanden-turen elevens opførsel som problematisk.

Mia tilslutter sig med et ja og latter (l.11), og Dorte udvider ytringen ved at vise, at problemet i elevens opførsel har at gøre med et brud på mannerer (mangel på pli [...] og situationsfornemmelse), som de kan og bør stilles til ansvar for.

Spørgsmål med hva fanden i citater kan også rettes mod fortællerens egen situation ved at italesætte den som frustrerende på grund af manglende viden. I eksemplet nedenfor har Anne spurgt Beate ind til en opgave, hun skulle lave i forbindelse med sin uddannelse, og som svar indleder Beate en historie:

Beate beskriver sin tankegang som et spørgsmål, å så tænker jeg hva fanden jeg skal lave (l.10), hun stiller sig selv om, hvad hun skal gøre med sin feature. Hva fanden bruges til at udtrykke hendes frustration over ikke at have en idé. Hva fanden-turen iscenesætter altså det problem, fortællingen handler om at løse. Den opstiller en hypotetisk interaktion, hvori Beate selv kort efter kommer med løsningen 'skrald' (l.14). Når hva fanden bruges i konstruktioner med denne ordstilling, optræder de også nogle gange som en del af en længere enhed eller et emneskifte, uden at turen selv får en reaktion.

Kilder:

Sørensen et al. (2025) om brugen af hva fanden i samtale.

Fiedler, Sophia (2024) om brug af rapporteret tale.

Kitzinger, C. (2013) om reparatur i Sidnell’s & Stiver’s Handbook of Conversation Analysis.

Indgange:

Samtalens byggesten > Ordklasser > Pronominer > Spørgende pronominer

Samtalens byggesten > Diskursenheder > Historier

Samtalehandlinger > Vurderende samtalehandlinger

Samtalehandlinger > Informationssøgende samtalehandlinger