Sån en N-konstruktioner
Sån en N (hvor N står for nominal eller navneord) er en konstruktion, der ofte ses både i dansk skrift- og talesprog. Der er dog en klar betydningsmæssig forskel mellem måden, den bruges på her: I dansk skriftsprog anvendes sån (stavet sådan) foran en substantivisk referent som et demonstrativt pronomen ved at referere til en sproglig størrelse i den forudgående kontekst. I vores data er det imidlertid klart, at sån en N ikke har anaforisk betydning, fordi sån her henviser til en sproglig størrelse uden for diskursen.
Sån en N-konstruktioner appellerer til formodet fælles viden mellem taleren og modtageren ved at henvise til en allerede etableret referenttype uden for diskursen, som modtageren forventes at kunne genkende. Derfor bliver den præfererede næste handling efter en sån en N-konstruktion, at modtageren bekræfter talerens formodning om kendskabet til den nominale referent, N. Denne bekræftelse kan f.eks. være et ja, et mm eller et nik.
At taleren således forventer en form for bekræftelse efter sån en N ses ud fra tre observationer i data: 1) Taleren holder ofte pause efter turen med sån en N for at give modtageren plads til at bekræfte, 2) hvis bekræftelsen ikke kommer af sig selv, udvider taleren ofte sin tur med supplerende information omkring referenten, og 3) sån en N-turen ledsages tit af epistemiske markører som du ved eller ikk, der eksplicit søger en respons fra modtageren. I vores data ses det også, at taleren kan bruge beskrivende gestik sammen med sån en N for yderligere at øge chancerne for, at modtageren bekræfter sit kendskab til referenten.
Nedenfor er et eksempel, der viser, hvordan sån en N appellerer til fælles viden og får en bekræftelse fra modtageren:
I linje 05 introducerer Lis sån en kranvogn der. Denne ting har ikke været nævnt før, men synes tydeligvis at bygge på et begreb eller en type, som modtager bør kunne kende. Den akkompagneres af en beskrivende gestus. Lis er ikke færdig med sin fortælling efter linje 05, men hun holder en lille pause, der giver modtageren mulighed for at ytre genkendelse, og først når Asta har bekræftet, at hun kender til typen, går Lis videre. Dette er i vores data det generelle mønster ved sån en N.
Kilder og yderligere læsning
Asmuß (2011) er et kapitel fra en videnskabelig bog (Stivers, Mondada & Steensig 2011) om brugen af du ved.
Jensen, Eva Skafte (2013a) er en videnskabelig artikel om sådan i talesproget.
Pedersen (2014) er en kandidatopgave, hvori man finder den grundigere beskrivelse, som dette opslag bygger på.
Sacks & Schegloff (1979) er en videnskabelig artikel som beskæftiger sig med hvordan man introducerer nye referenter i samtaler.
Indgange
Samtalehandlinger > Spørgende samtalehandlinger > Anmodning om tilkendegivelse af genkendelse