Kopula-verber er forbindelsesverber, der knytter to eller flere elementer sammen. Det kan eksempelvis være "Bjørnen er stor", hvor kopula-verbet, er, knytter subjektet bjørnen til adjektivsprædikatet stor. I nutidsytringer er kopula-verber semantisk tomme, dvs. de indeholder ingen information. I ligestillende sætninger, sætninger af typen X = Y eller "Bjørnen = stor", er kopula-verbet overflødigt. Derfor udelader talere nogle gange kopula-verbet er. Der kan enten være tale om, at er helt udelades - altså hvad man kan kalde et kopula-drop - eller at kopulaet indlejres i det foregående ord ved at den sidste vokal i dette forlænges. Omvendt kan det tilstedeværende kopula være enten betonet eller ubetonet. Tilsammen danner disse fire realiseringsformer et kontinuum fra betonet tilstedeværelse til fuldt drop. Nedenfor findes kontinuumet, eksempler og beskrivelser af de fire forskellige realiseringsformer.

Fraværende   Inkorporeret  Tilstedeværende   Markeret tilstedeværende

<     <     <     <     <     <                              >     >     >     >     >     >

Fuldt drop      Forlængelse   Ubetonet kopula   Betonet kopula

Fuldt drop

Når kopula-verbet er fuldstændig udeladt, kaldes det fuldt drop. Dette illustreres i nedenstående eksempel.

I linje 01 har vi et fuldt realiseret kopula-verbum, mens der i både linje 02 og 05 kunne have været et kopula-verbum efter det, men det er der ikke. Og der er heller ingen spor efter kopula i udtalen af de omkringliggende ord, hvor det kunne have optrådt som en inkorporeret lydligt forlængende del af ordet. I linje 02 står den kopula-droppede del af ytringen (det jo ikk ligefrem kampe) som en sætningskløvning der fremhæver ordet kampe i en vurderende og informerende ytring. I linje 05 findes kopula-droppet i en vurderende ytring.

Forlængelse

Forlængelse er når kopula-verbet ikke udtales som et selvstændigt ord, men derimod inkorporeres i det foregående ord, som derfor forlænges. I nedenstående eksempel forekommer forlængelsen i Marens præsentation af sig selv, fra starten af en telefonsamtale.

I dette eksempel er kopula-verbet blevet en del af det forudgående ord, ‘det’, som derfor forlænges de:t, og der optræder dermed ikke et selvstændigt kopula-verbum, som bindeled mellem de:t og talerens navn.  I eksemplet er dette illustreret ved brugen af kolon efter den forlængede vokal. At ‘er’ ikke står på en plads for sig selv, men derimod er blevet en del af de:t, opfattes ikke af Johanne som noget problem, da hun straks svarer på det (linje 05)

Droppet kopula og forlænget kopula findes i vores data kun efter personlige pronominer og korte adverbier der ender på en vokal (det, de, je', du, vi, I, så, nu). 

Ubetonet kopula

Ubetonet kopula er, som navnet antyder, når kopula-verbet udtales, men uden at være underlagt tryk. Ubetonet kopula er den variant man bliver præsenteret for, når man slår op i en traditionel skriftsprogsgrammatik.

I ovenstående eksempel finder vi et ubetonet kopula-verbum lige efter han. Kopula-verbets eneste funktion er her at være bindeled mellem han og den efterfølgende beskrivelse bare så sød. Den handling, der udføres i kopula-ytringen, er en vurdering.

Betonet kopula

Betonet kopula er et tilstedeværende og adskilt kopula-verbum, der er underlagt tryk og derfor fremhæves i forhold til sætningens øvrige ord. I nedenstående eksempel, optræder et betonet kopula-verbum i linje 03. At det er betonet, kan vi se ved at det er understreget er.