Jaja som fortsættelsesmarkør og tilslutningsmarkør
Dobbeltpartiklen jaja kan have flere forskellige funktioner alt efter dens position i en sekvens og konteksten. Den kan for eksempel bruges som fortsættelsesmarkør, altså for at signalere, at den anden taler kan fortsætte deres tur. I eksemplet nedenfor fortæller Beate om en fest hun var til, hvor hun snakkede med personen, der boede i lejligheden, hvor festen blev holdt.
Løbende igennem Beates fortælling bruger Anne nik og forskellige former for ja som fortsættelsesmarkører, der viser, at hun lytter til fortællingen. I linje 14-16 snakker Beate om, at hun var bange for, at hun havde opført sig uhøfligt til festen, hvor hun blandt andet siger nå okay så tænkte jeg sådan okay er det mig=der har opført mig (0.3) socialt uanstændigt nu=. Anne nikker samtidig med, at Beate producerer linje 17-18 og ytrer jaja to gange i overlap med linje 20 og 22. Kombineret med hendes fortsættelsesmarkerende nik fungerer Annes to jaja’er i linje 21 og 23 som en kraftig opfordring til at Beate skal fortsætte sin historie. Samtidig viser de, at Anne forstår Beates oplevelse til festen. Med andre ord tilslutter hun sig Beates fremstilling af situationen. Jaja kan altså også fungere som en tilslutningsmarkør, der viser forståelse for eller enighed med, hvad en anden siger.
Et endnu tydeligere eksempel på dette ses nedenfor, hvor Sisse i noget tid har været i gang med at farve Linas hår, og nu er blevet færdig. Før uddraget havde de snakket om, hvorvidt de mon havde nok hårfarve.
På linjer 1-2 vurderer Sisse, at det er fint, at de har mere hårfarve tilbage =for så har vi å det mere te' næste gang. Efter en indskudt spørgsmål-svar-sekvens i linje 4-6, siger Lina i linje 8 ↑ja:→ja↘ så har vi jo bare. Dette svar er en delvis gentagelse af Sisses ordvalg i linje 2 og dermed tilslutter det sig Sisses positive vurdering i linje 1-2 af, at der er farve tilovers.
Lina siger altså først jaja, og begynder derefter på en vurdering, der viser enighed med Sisses vurdering. Når Lina med jaja udpeger Sisses vurdering som en selvfølge, må dobbeltpartiklen derfor skulle forstås som værende med til at udtrykke enighed. På denne måde kan jaja altså vise tilslutning til den forrige tur.
Kilder og yderligere læsning:
Heinemann (2009) er et bogkapitel, som redegør for nogle af jaja's funktioner, og som har været udgangspunkt for Nielsens (2026) projekt
Nielsen (2026) er et bachelorprojekt med grundige analyser af, hvordan jaja bruges i de forskellige funktioner, som der redegøres for her.
Indgange
Samtalens byggesten > Ordklasser > Interjektioner/Partikler
Samtalehandlinger > Spørgende samtalehandlinger