Aarhus Universitets segl

Hvar

Ordet hvad i skriftligt dansk dækker over mindst fire forskellige former med forskellige funktioner i dansk samtalesprog. En af disse former er hvar.

Man kan udføre forskellige handlinger ved brug af hvar [vɑ], og den hyppigste handling, der udføres med ordet, er anden-initieret reparatur. Som reparaturindleder begynder hvar den proces, der løser potentielle problemer i en samtale og det altid som en selvstændig ytring, der står uden forbindelse til andre ord. Ved anden-initieret reparatur skal forstås, at reparaturinitiativet kommer fra en anden person end den, hvis ytring indeholdt et muligt problem. Hvar bruges imidlertid, til forskel fra den anden-initierede reparaturindleder hvad, normalt kun hvis problemet er rent auditivt - altså at det er svært at høre, hvad der bliver sagt. Det kan desuden ikke bruges til at udpege ét specifikt problem, som hvad kan, men markerer blot, at der var et problem. For eksempel taler A og B i dette eksempel om en fest, som B har været til i weekenden:

B viser i linje 3, at der var et problem i As forudgående ytring, hvorefter A gentager hele ytringen. Det sker ikke blot ordret, men også tydeligere, så det bliver lettere at høre. Hele ytringen bliver gentaget, da der ikke er udpeget et specifikt problem.

Hvar ser også ud til at kunne bruges til at markere overraskelse over en forudgående ytring. Handlingen, der udføres, minder om reparaturhandlingen, men det står klart, fra de få eksempler vi har, at den person, der siger hvar, i disse tilfælde har hørt den forudgående ytring. Der er muligvis her tale om en reparatur af typen forståelsestjek, som bruges til at tjekke, om det, man hørte, faktisk var korrekt. Et sådant eksempel ser vi her:

A ville ikke kunne svare på den måde, han gør i linje 3, hvis ikke han havde hørt ytringen i linje 1. Derimod ser dette hvar ud til at markere overraskelse og er muligvis indledningen til et forståelsestjek.

Sidst, men ikke mindst, kan hvar bruges som genafslutter. Her hægtes hvar på en ytring, der ellers kunne have været afsluttet uden. Det er ikke helt sikkert hvilken handling, der udføres ved brugen af denne genafslutter, men den lader til at være lidt anderledes end den beslægtede genafslutter eller hva(d). Hvar foranlediger altid en form for bekræftelse. Desuden er det værd at bemærke, at denne genafslutter ser ud til primært at dukke op i bestemte kontekster. Her taler Margrethe og Anni i telefon, og Margrethe kommenterer på, at Anni netop er vendt hjem fra en rejse:

Her genafslutter hvar ytringen ↑gu:d hvor vildt, og genforanlediger et svar (at A erklærer sig enig). Samtalens start bærer stemningsmæssigt præg af latter, smilestemme (linje 2) og højt stemmeleje (op-pilene i linje 1, 5, og 8). Hvar ser ud til ofte at stå i kontekster, hvor stemningen er præget af latter, smilen og/eller ironi.

Hvar – det danske huh

Sprogforskere på Max Planck Instituttet for Psykolingvistik har forsket i det engelske ord huh↗ samt de tilsvarende varianter af dette ord, som findes på mange andre sprog, for eksempel det tyske hɛ̃↗, eller det spanske e↗. Fælles for disse ord er at de består af en stavelse, som er en vokallignende lyd, samt eventuelt en initial konsonantlignende lyd.

Den handling der udføres med ordet huh↗ er – ligesom hvar – anden-initieret reparatur. Disse forskere konkluderede at ordet er universelt, altså at den form eller noget der ligner findes på alle sprog. Dette passer dog ikke for det danske sprog, idet vi beviseligt bruger formen hvar for at initiere reparatur hos en anden.


Kilder og yderligere læsning

Brøcker et al. (2012). En grundig gennemgang af fire fænomener i dansk samtalegrammatik, herunder talesprogets forskellige varianter af skriftsprogets hvad.

Dingemanse et al. (2013) er den undersøgelse, der argumenterer for at huh er et universelt ord.

Drew (1997). Artikel om reparaturmarkører. Særligt markører af samme type som hvar, der ikke kan udpege et specifikt problem (open class-reparaturmarkører).

Garly (2016) er en grundig efterprøvning af Dingemanse et al.'s hypotese på dansk, som finder, at hvar er det danske huh.

Hansen og Heltoft (2011: 606). Det store værk om dansk grammatik. S. 606 beskriver nogle af hvads funktioner, også i talesproget, men er dog utilstrækkelig ift. denne hjemmesides beskrivelse.

Jørgensen (2015). En mere dybdegående beskrivelse af de forskellige varianter af ’hvad’ i brug i talesproget.

Jørgensen (2011b). Kort, populærvidenskabelig artikel på sprogmuseet.dk om de fire talesprogsvarianter af ’hvad’.

Sidnell (2010: 118). Introduktionsbog om samtaleanalyse. Side 188 giver et overblik over forskellige slags reparaturmarkører, herunder forståelsestjek-markører.


Indgange

Samtalens byggesten  > Ordklasser  > Interjektioner og partikler

Samtalehandlinger > Spørgende samtalehandlinger > Igangsættelse af anden-reparatur

Samtalehandlinger > Spørgende samtalehandlinger > Anmodning om bekræftelse