Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

At (infinitivspartikel)

13.02.2020 | samtalegrammatik.dk

I dansk skriftsprog er infiinitivpartiklen at obligatorisk, når et verbum i infinitivform optræder i en sætning med nominal funktion I talesproget optræder at i samme position som i skriftsproget, hvor den udtales å [ʌ].

 

Nedenfor ses et eksempel på, hvordan å forekommer inden verbet stå, som optræder i infinitivform. Inden eksemplet fortæller Thomas (THO), at hans far bliver udlært til vinter, og så ved han ikke, om han får et arbejde.

SAMTALEBANKEN | SAM2 | PREBEN_OG_THOMAS | 1081 ((ansigt-til-ansigt))

01   THO:   så ka han risikere å stå uden noget

For at afspejle at infinitivpartiklen udtales [ʌ] i talesproget, transskriberes den blot med vokalen å. å-formen er den mest almindelige måde at udtrykke infinitivpartiklen at i dansk talesprog.

 


Kilder og yderligere læsning

Bruun (2018) er en grundig beskrivelse af og/at.

Christensen og Christensen (2009), en grammatik over dansk, har en side, som adresserer, at at kan udtales med en å-agtig vokal.

Hansen og Heltoft (2011) er en uddybende grammatik over dansk, som anerkender, at infinitivs-at normalt udtales med en å-lyd.

Register, Interjektioner og partikler, Verber