Logoet for samtalegrammatik.dk er to wugger, der snakker sammen.
Wuggen er et lingvistisk dyr (se mere om wug på wikipedia), og det tegn, der står i taleboblen, er det fonetiske tegn for et "schwa". Det er den lyd, der fremkommer når vi udtaler et ubetonet e på dansk (fx det sidste e i tydelig udtale af samtale).
Det, at de to dyr sammen siger schwa, illustrerer vores opfattelse af, at samtalesproget er noget, der frembringes i et samarbejde mellem samtaledeltagerne (se mere under Vores metode).