Aarhus Universitets segl

N↑Å↓: (Stigende kontur efterfulgt af faldende kontur)

Partiklen (generelt /nʌ/) dækker mange forskellige funktioner. Blandt disse er n↑å↓:, det vil sige et nå, der er forlænget og har stigende-faldende intonation. Nå↑:↓ bruges til at indikere, at en taler lige nu og her har forstået, genkendt eller indset noget som han eller hun ikke forstod, genkendte eller indså på et tidligere tidspunkt i samtalen. I eksemplet nedenfor indikerer Fie således med sit n↑å↓: i linje 16 at hun nu – efter Esters forklaring in linje 13-15 - forstår hvorfor der ikke var nogen der svarede på hendes hilsen i linje 1 og hendes Hallo↗ i linje 4. Efterfølgende forklarer Fie desuden hvordan hun oprindeligt forstod situationen (at der var nogen der lavede gas med hende).

I eksemplet ovenfor er det ret tydeligt at Fies forståelse har ændret sig i løbet af samtalen; men n↑å↓: er ikke i sig selv et bevis for at taleren rent faktisk forstår, genkender eller husker noget hun ikke forstod, genkendte eller huskede på et tidligere tidspunkt i samtalen. Man kan også lade som om man har opnået en sådan forståelse præcis ved at sige n↑å↓:. Det ser ud som om det er det Fie gør i eksemplet nedenfor, hvor hun med sit n↑å↓: i linje 10 indikerer at hun nu er klar over hvem Peter er.

Uddraget er fra åbningssekvensen i en telefonsamtale og når Fie ikke hilser Peter tilbage i linje 4 og i stedet ytrer et lidt forsinket Jerh→ kunne være tegn på at hun ikke genkender ham. Peter prøver da også at fodre Fie med små bidder af information som måske kunne medføre at hun genkender ham, først ved at takke hende for en hilsen (linje 6), dernæst ved at specificere at han fik hilsenen til sin fødselsdag (line 8). Men selvom Fie producerer et N↑å↓: i linje 10 og dermed indikerer at hun nu har genkendt Peter, så bliver det ikke taget for gode varer: Peter spørger nu direkte om Fie ikke er klar over hvem han er og efter, at Fie har bekræftet, at det er tilfældet forsøger han endnu en gang at give hende information, der måske kan få hende til at genkende ham (linje 16-17)


Kilder og yderligere læsning

Heinemann (2016b) er en analyse af hvordan n↑å↓: bruges til at indikere at taleren efter lang tids inspektion nu har identificeret et objekt. Artiklen beskriver også de prosodiske forskelle mellem og n↑å↓:.

Reber (2012) og Koivisto (2015) har begge eksempler på hvordan den stigende-faldende kontur som n↑å↓: har også bruges i henholdsvis engelsk og finsk til at indikere forsinket forståelse.


Indgange

Samtalens byggesten > Ordklasser Interjektioner og partikler

Samtalens byggesten > Lyde Prosodi

Samtalehandlinger > Udtryk for deltagelseUdtryk for forståelse