Nå (stigende kontur)
Den danske partikel nå (generelt /nʌ/) dækker mange forskellige funktioner. Blandt disse er det fritstående nå↗ , dvs. et nå der står i en tur for sig selv og som har stigende intonation.
Nå↗ fungerer både som a) svarkvittering og som b) informationskvittering.
a) Når en taler stiller et spørgsmål, og får et svar, kan denne taler bruge nå↗ til at kvittere for svaret. Indbygget her er for det meste også en fortsættelsesaccept; den interaktionelle tur går altså umiddelbart tilbage til den anden taler.
b) Når en person modtager hidtil ukendt information, der måske også er overraskende eller uforventet, kan vedkommende ytre nå med stigende intonation som informations- eller nyhedskvittering.
Et eksempel på nå med stigende intonation er:
Kilder og yderligere læsning
Den Danske Ordbog (DDO). Opslag om nå
Ordbog over Dansk Talesprog (ODT). Opslag om nå.
Femø Nielsen (2002) giver en koncis oversigt over forskellig brug af nå
Heritage (1984) er en omfattende analyse af ohs funktion på engelsk
Local (1996) er en omfattende analyse af betydningen af ohs prosodi på engelsk
Steensig (2001) har et ret omfattende afsnit om prosodi på dansk
Steensig m.fl. (2013) har et afsnit med vores lidt grundigere analyser af både nå med jævn intonation og med stigende intonation.
Indgange
Samtalens byggesten > Ordklasser > Interjektioner og partikler
Samtalens byggesten > Lyde > Prosodi
Samtalehandlinger > Indledning og afslutning af aktiviteter > Aktivitetsafslutning
Samtalehandlinger > Udtryk for deltagelse > Udtryk for forståelse
Samtalehandlinger > Udtryk for deltagelse > Fortsættelsesaccept