Nå (jævn kontur)
Den danske partikel nå (generelt /nʌ/) dækker mange forskellige funktioner. Blandt disse er det fritstående nå→, dvs. et nå som står i en tur for sig, og som har jævn (eller flad) intonationskontur.
Det fritstående nå→ fungerer som fortsættelsesmarkør. Det kan optræde flere steder i en tur. Derfor kan det overlappe med en anden talers tur, da den interaktionelle funktion er at vise, at personen, der ytrer det, stadig følger med i og forstår, hvad den anden taler fortæller. Hvis dette nå efterfølges af en pause fra den anden talers side, kan turen overtages, men ellers beholder den anden taler sin tur.
Dette er et eksempel på nå med jævn intonation:
![SAMTALEBANK | SAMFUNDSKRISE | 1067 ((ansigt-til-ansigt)) 01 AST: ∙hh ja før da boede de deroppe hvor elin å børge 02 har boet→ 03 (0.5) 04 AST: fordi den ejendom har- karsten jo købt (.) med 05 jord[en]→ 06 LIS: [ja]:→ 07 (1.0) 08 AST: smt men nu de så flyttet derned å så er de jo 09 nede på stedet↘ 10 LIS: ja:→ 11 (0.5) 12 AST: å de er *ø:m:* nogen af dem de nogle vældig s:: 13 der blandt andet en pige hun er sån (0.3) kvik 14 kvik pige→ 15 (.) 16 LIS: nå→ 17 (.) 18 AST: en ukrainer som er ∙hhh øh hun har et lille 19 barn i ukraine så det er jo (.) s[:→] 20 LIS: [nå]:::↘](/fileadmin/_processed_/6/d/csm_naa_jaevn_kontur_0b38d216e1.png)
Kilder og yderligere læsning
Den Danske Ordbog (DDO). Opslag om nå.
Ordbog over Dansk Talesprog (ODT). Opslag om nå.
Femø-Nielsen (2002) giver en koncis oversigt over forskellig brug af nå
Heritage (1984) er en rimelig omfattende analyse af ohs funktion på engelsk
Local (1996) er en omfattende analyse af betydningen af ohs prosodi på engelsk
Steensig (2001) har et ret omfattende afsnit om prosodi på dansk
Steensig m.fl. (2013) har et afsnit med vores lidt grundigere analyser af både nå med jævn intonation og med stigende intonation.
Indgange
Samtalens byggesten > Ordklasser > Interjektioner og partikler
Samtalens byggesten > Lyde > Prosodi
Samtalehandlinger > Udtryk for deltagelse > Fortsættelsesaccept