Latter som nedtoning
Ligesom ord er latter en sproglig resurse der aktivt bruges i samtale. Eksempelvis kan en taler nedtone noget som taleren selv eller den anden samtalepart lige har sagt ved at le. Latter kan for eksempel “lette stemningen” efter taleren selv har sagt noget alvorligt eller følsomt, eller det kan nedtone noget potentielt problematisk i den forrige tur, uanset hvem der har sagt det.
Et konkret eksempel på brug af latter som nedtoning kan ses herunder. Det er et uddrag fra en samtale på radioprogrammet “Natteravnen”, hvor lyttere kan ringe ind og snakke med værten Lars (LAR) om deres problemer. Her har Lisbeth (LSB) ringet for at snakke om sine udfordringer med angst, og uddraget starter lige efter Lisbeth har fortalt om noget behandling, hun har gået i:
Lisbeth fortæller i linje 02, at hun ikke kunne fortsætte i behandlingen, som ellers hjalp, fordi hun ikke havde råd til det. Hun afslutter ytringen med at le. Lars deltager ikke i hendes latter, men tager fortællingen seriøst og siger blot ja. Dette er et eksempel på det, som den amerikanske samtaleanalytiker Gail Jefferson har beskrevet som at være henholdsvist troubles-resistant (“problem-modstandsdygtig”) og troubles-receptive (“problem-modtagelig”). Lisbeth bruger latter til at nedtone sine egne problemer (troubles) og sende et signal om, at det ikke er så slemt, som det lyder. Derimod demonstrerer Lars ved ikke at le, at han er villig til at lytte og tage problemet seriøst; han er troubles-receptive.
Det behøver ikke være følsomme emner som psykisk sygdom, der nedtones: Det kan også være noget potentielt problematisk mellem samtaleparterne. Nedenstående uddrag er fra en telefonsamtale mellem B og C. B er syg og beder C om at gøre hende en tjeneste, hvilket kræver, at de mødes:
![AULING | SYGOGJOB | 73 ((telefon)) 01 C: .h jaja men ø:h i morgen er du dernede i morgen 02 el[ler 03 B: [ja, 04 (.) [altså jeg regner altså stærkt med at jeg 05 kommer 06 C: [↑ja 07 (0.3) 08 ?: Æ:hm:: 09 (.) 10 ((kliklyd)) 11 (0.9) 12 C: ↑så ↓(h)ø:h: 13 ((kliklyd)) 14 (1.8) 15 C: kigger jeg nok 16 (0.3) 17 C: forbi (.) mellem 18 (1.6) 19 C: tolv 20 (.) 21 C: ↓o’: 22 (0.9) 23 C: syv 24 (0.5) 25 C: (gh)hhhh hmhh hmhh hmhh he= 26 C: =.h[hhhh he he he he he ]h(gh) heh(gh)h 27 B: [hhh he he he hå=o(h)kay(h)] 28 ((kliklyd)) 29 C: .hhhhh JAM A: det ved jeg ikk hvornår tar du af 30 sted dernede fra](/fileadmin/_processed_/4/0/csm_latter_som_nedtoning_2_db76173f85.png)
Uddraget starter med, at C spørger, om B vil være dernede - forstået som et bestemt sted de begge kender til - den efterfølgende dag, så de kan mødes dér. B svarer, at hun regner altså stærkt med at komme, og antyder altså, at hun sandsynligvis vil være der men uden at kunne love noget. Derefter følger en meget lang tur fra C, som varer fra linje 06 til 21. Turen indeholder mange pauser og tøvemarkører som æhm og øh, der kan signalere, at der er noget problematisk ved det C er ved at sige, nemlig at han nok kigger] forbi mellem tolv og syv. Det, der er problematisk i den ytring, kan være det meget lange tidsinterval, fra tolv til syv, der i virkeligheden ikke giver B en særlig præcis idé om hvornår hun kan forvente at se ham. At ytringen er problematisk indikeres også af den 0.5 sekunder lange pause efter C’s færdige ytring, hvor B potentielt kunne tage turen, men ikke gør det. B har desuden ikke givet en lyd fra sig under C’s tur, hvor man normalt kunne forvente minimalresponser som ja eller mm eller lignende. Det er altså ikke kun C’s ytring, der er problematisk, men også B’s (manglende) reaktion. I linje 23 ler C så, hvilket inviterer til, at B også skal le, hvilket hun gør i overlap med C i linje 24. B’s latter munder ud i, at hun svarer på C’s foregående ytring med okay. C’s latter tjener dermed både til tilbagevirkende at fremstille hans egen ytring som mindre seriøs, måske endda som en vittighed, ved at påpege det absurde i det lange tidsinterval, og også at invitere B til respons. Derved bliver det problematiske i udvekslingen nedtonet, og diskussionen om, hvornår de to skal mødes, kan fortsætte i linje 27.
Kilder og yderligere læsning
Madsen, Hansen og Riise (2010) er en eksamensopgave der undersøger latter i danske samtaler.
Jefferson (1979, 1985) er to tekster om latters funktion i samtaler på engelsk.
Jefferson (2004) handler om latter i interaktioner mellem mænd og kvinder - eller rettere “manderoller” og “kvinderoller”.
Jefferson, Sacks og Schegloff (1987) beskriver latters funktion i samtaler, og kigger specifikt på en samtale hvor der er noget følsomt eller tabubelagt på spil.
Indgange
Samtalens byggesten > Kropslige udtryk > Latter
Samtalehandlinger > Vurderende samtalehandlinger > Vurdering