Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Jojo efter positivt formulerede ytringer

13.02.2020 | Samtalegrammatik.dk

Svarordet jo optræder normalt efter negativt formulerede ytringer, dvs. ytringer, som indeholder et negativt ”tag” eller en sætningsnegation, som her:

Heinemann 2015 | TH/S2/49/Fie & Ester/posd55 (tilpasset)

01   Ester: Så’n har det jo ikk’ været altid
02          (.)
03 → Fie:   Jorvh
04          (.)
05   Fie:   Så’n har det været længe=

Men den fordoblede version af svarordet, jojo, har vist sig at optræde i den stik modsatte kontekst, nemlig efter positivt formulerede ytringer, hvor den tilsyneladende kan udføre en særlig handling. Jo produceres her to gange i direkte forlængelse af hinanden og af samme taler. Derudover indleder jojo altid en respons på enten en vurdering, påstand eller et forslag.

At en taler siger jojo forudsiger typisk at vedkommende efterfølgende vil udtrykke uenighed med det, modparten lige har sagt, eller afvise modpartens argument. Meget ofte indledes uenigheden med et men umiddelbart efter jojo, som i nedenstående eksempel:

Lund 2017 | Karstens lejebolig

01   A:     de er flyttet [her i weekenden]
02   S:                   [så er Karsten] lidt misundelig
03   A:     a:rh det tror jeg=
04   A:     =men a:rmen han bor jo os mega lækkert (.) me:n:
05          (0.7)
06 → S:     ↑jojo men [a'så det ville svare til] han havde
07   A:               [til en lidt anden pris]
08   S:     huset selv jo.

Samtaledeltagerne taler her om en fælles ven, der lige har købt hus, og Storm påstår, at vennens bror Karsten må være lidt misundelig på dette huskøb (l. 2). Igennem men a:rmen og en efterfølgende vurdering af, at Karsten jo os [bor] mega lækkert (l. 4) udtrykker Ask et implicit modargument, der siger, at Karsten ikke har grund til at være misundelig. Herefter formulerer Storm et ↑jojo efterfulgt af endnu et modargument, men a’så det ville svare til han havde huset selv jo↘ (l. 6-8)

I modargumentet i linje 6-8 antyder Storm, at Karsten, til trods for at han også bor godt, bør være misundelig på sin bror, fordi Karsten ikke ejer sit hus selv. Igennem ↑jojo og det, som kommer efter, afviser Storm altså Asks vurdering i l. 4 som et gyldigt argument for, at Karsten ikke bør være misundelig på sin brors nye hus.

Jojo men kan sammenlignes med andre danske uenighedsindledere såsom ja men, nej men og varianter heraf. Jojo er dog alligevel særlig, fordi jojo i sig selv tydeligt angiver, at en uenighed vil komme: Det sker for det første igennem brugen af den markerede, positive form jo uden for sit normale funktionsområde (efter negativt formulerede ytringer). For det andet antyder fordoblingen af formen, jojo, at modparten netop har sagt noget irrelevant, malplaceret eller unødvendigt.


Kilder og yderligere læsning

Heinemann (2015) handler om negationer i dansk samtalesprog.

Lund (2017) er en grundig beskrivelse af jojo i starten af svar på positivt formulerede ytringer.


Indgange

Former > Ordklasser > Interjektioner og partikler

Funktioner > Handlinger > Stillingtagen > Vurdering

Funktioner > Handlinger > Stillingtagen > Uenighed

Funktioner > Handlinger > Opfordring til handling og svar > Forslag

Register, Gentagelser, Interjektioner og partikler