Jaja som indikation af at forrige tur var utilstrækkelig
Dobbeltpartiklen jaja kan have flere forskellige funktioner alt efter dens position i en sekvens og konteksten. Den kan for eksempel signalere en tilføjelse, som kvalificerer forrige tur og stadig forholder sig bagud og viser en grad af tilslutning. I eksemplet nedenfor sidder Anne, Lis og Kirsten og drikker kaffe, mens de snakker om et firma, hvor nogle yngre mennesker, de kender, arbejder.
I linje 1 fortæller Kirsten, at hun har fået at vide, at firmaet heldigvis ikke er berørt af nedskæringer, men i linje 7 udtrykker hun men selvfølgelig ka de komme til det↘.
I linje 8 tøver Kirsten i 0.7 sekunder før hun starter en ny tur med hvis↗ . Kirsten afbrydes dog af Lis, med ja↗ja↘ ø altså- hvis det hele= =fortsæ[tter n]ed[ad ] [ja↘ ] . Lis’ jaja i linje 9 gør to ting: Det tilslutter sig forrige tur, altså viser enighed med Kirstens udsagn om firmaet, men behandler samtidig den forrige tur som utilstrækkelig ved at projicere en tilføjelse. Tilføjelsen fungerer dermed også som en betingelse for Lis’ enighed i Kirstens udsagn.
Kilder og yderligere læsning:
Heinemann (2009) er et bogkapitel, som redegør for nogle af jaja's funktioner, og som har været udgangspunkt for Nielsens (2026) projekt
Nielsen (2026) er et bachelorprojekt med grundige analyser af, hvordan jaja bruges i de forskellige funktioner, som der redegøres for her.
Indgange
Samtalens byggesten > Ordklasser > Interjektioner/Partikler
Samtalehandlinger > Vurderende samtalehandlinger