Spørgsmål som er formuleret som ja/nej-spørgsmål, kræver nogle gange mere end blot et ja som svar. Her er et eksempel. Kirsten (KIR) har fortalt om en tur, hun har været på sammen med en veninde (Tine) til det sted, hvor venindens tidligere mand og svigermor kommer fra. Da uddraget starter, har Kirsten lige nævnt navnet på det sted, de besøgte.

Af linje 1-3 fremgår det, at venindens tidligere mand ligger begravet på det sted, de besøgte. I linje 4 viser det sig, at samtalepartneren, Gunnar (GUN), ikke vidste at manden var død. Han stiller her spørgsmålet er han død→, som umiddelbart beder om en bekræftelse. Det kan virke underligt at bede om at få bekræftet, at en person er død, når man lige har fået at vide, at han er begravet. Men Gunnars spørgsmål viser også, at oplysningen om mandens død står i modsætning til, hvad Gunnar mente at vide. I en sammenhæng, hvor en spørger tilkendegiver, at en oplysning står i modsætning til deres viden, vil et “ja/nej-spørgsmål” blive behandlet som en anmodning om bekræftelse plus en udvidelse, der forholder sig til den manglende viden. Det gør Kirsten i linje 5-7, hvor hun først bekræfter og dernæst giver en mulig forklaring på, at Gunnar ikke vidste, at manden var død.

“Ja/nej-spørgsmål” kan også bede om mere end bekræftelse i situationer, hvor spørgsmålet peger på, at der kan - og bør - fortælles mere om noget. Her er et eksempel på det, også fra samtalen mellem Kirsten og Gunnar.