Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Imperativ + lige

26.06.2019 | Samtalegrammatik.dk

Adverbiet lige kan komme efter verber i imperativ (bydeform) i anmodninger om at modtageren udfører den handling, som verbet angiver. Udtrykket imperativ + lige signalerer, at den pågældende handling for det første ikke er besværlig for modtageren at udføre, og for det andet at udførslen vil bære i retning af et mål, som taleren og modtageren har til fælles.

Typisk når en taler bruger en imperativ, angiver taleren dermed at have autoritet til at dirigere modtageren til at udføre den handling, som verbet i imperativ udtrykker. Den autoritet kan være på baggrund af forskellige faktorer, fx adgang til viden eller sociale strukturer, og er kontekstafhængig, dvs. at samme taler kan påtage sig autoritet i nogle situationer, men ikke i andre. Der er forskel på, om en imperativ bruges alene (evt. sammen med et objekt, som i slip bremsen eller tag opvasken) eller med modificerende elementer som fx lige. Hvis imperativen står alene, signalerer den meget høj autoritet på talerens side og bruges typisk hvis den anmodede handling skal udføres straks. Hvis den derimod er modificeret, er det mindre relevant om handlingen udføres øjeblikkeligt, og der er andre faktorer der spiller en større rolle.

Udtrykket imperativ + lige er et eksempel på en modificeret imperativ, og de relevante faktorer er her handlingens lethed samt taleren og modtagerens fælles mål og fælles aktivitet. Eksemplet nedenunder er fra en konsultation hos en ørelæge (L). Patienten (P) har haft problemer med sit høreapparat, som siger en hylelyd:

H-EXP-09-06-08-2 | prøv lige å gi mig | ((ansigt-til-ansigt))

1   P: =·hhh Ja. >men det-< altså jeg føler (0.1)

2   j- det ka’ godt være det mig der

3   føler (.) at den kommer heri å så

4   var der lige lidt hyl her(i)↘

5    (1.5)

6   L: M::: •tch Må jeg lige

7   → >prøv lige< å gi mig

8   det venstre apparat en gang til↘

9    P: Ja (6.7)

Lægen har en vis autoritet over for patienten i kraft af at være en fagperson, hvilket reflekteres i at patienten ”mildner” sin klage over høreapparatet ved at påtage sig en mulig skyld (det ka godt være det er mig der føler) og nedtone hvor slemt problemet er (lige lidt hyl). I linje 6 begynder lægen at bede om at se høreapparatet med må jeg lige, men ændrer det til imperativen prøv sammen med lige: prøv lige å gi mig det venstre apparat en gang til. Patienten reagerer ved at tage høreapparatet af og give det til lægen. Handlingen er til gavn for deres fælles mål, nemlig at sørge for at høreapparatet fungerer bedst muligt for patienten. Den er et led i en større, fælles aktivitet, navnlig konsultationen om patientens problemer med høreapparatet. Og slutteligt er det en nem handling for patienten at udføre, da det er simpelt at tage høreapparatet af.


Kilder og yderligere læsning:

Heinemann, T. & Steensig, J. (2017) er en grundig gennemgang af udtrykket imperativ + lige samt to andre imperativkonstruktioner.

Sorjonen, M-L., Raevaara, L. & Couper-Kuhlen, E. (2017) er en bog om imperativer og deres samtalefunktion i forskellige sprog.

Ordre, Verbale forbindelser, Adverbier, Register