Når adverbiet bare kommer før et verbum i imperativform (bydeform), bruges det typisk til at give modtageren et løsnings-/handleforslag til et problem, der er blevet præsenteret. Konstruktionen signalerer med brugen af bare, at det er en nem eller ligetil løsning, og kan i samme ombæring antyde, at problemet ikke er så stort eller kompliceret, som det eventuelt er blevet præsenteret som.

Typisk når en taler bruger en imperativ, angiver taleren dermed at have autoritet til at dirigere modtageren til at udføre den handling, som verbet i imperativ udtrykker. Den autoritet kan være på baggrund af forskellige faktorer, fx adgang til viden eller sociale strukturer, og er kontekstafhængig, dvs. at samme taler kan påtage sig autoritet i nogle situationer, men ikke i andre. Der er forskel på, om en imperativ bruges alene (evt. sammen med et objekt, som i slip bremsen eller tag opvasken) eller sammen med modificerende ord som fx bare. Hvis imperativen står alene, signalerer den meget høj autoritet på talerens side og bruges typisk hvis den anmodede handling skal udføres straks. Hvis den derimod er modificeret, er det mindre relevant om handlingen udføres øjeblikkeligt, og der er andre faktorer der spiller en større rolle. Hvis imperativen fx modificeres af et foranstillet bare, er der ikke nødvendigvis et ønske om, at handlingen skal ske med det samme (men der kan være det), men fokus er derimod at der er en simpel løsning til det omtalte problem.

I det nedenstående eksempel har de fire samtalepartnere en diskussion om universitetsstuderende og disses problemer med at tage ansvar. M, som selv er studerende, har påbegyndt en fortælling om hvordan yngre studerende bruger hende som informationskilde i stedet for at kigge på universitetets online platform FirstClass:

Samtalebanken | Sam4 | mødregruppe1 | 2044-2064 ((ansigt-til-ansigt)

01   Mia:   Je:g konsekvent holdt op med
02          å svare jam’ det ka du
03          læse på firstclass=
04          >°har jeg også skrevet°<·hh heh ↑hehh
05          bare sån jeg gider ikk bare
06   Dorte: mm
07   Mia:   •hhh å såd’n:
08         •hhh {Jam’n: å::h ved= {((“hånende” stemme >))
09         =Hvornår a det så blevet rykk↑et
10         til, det der som vi sku læse
11         til i dag fordi at det >(ved j)
12         (m j)< Det sku vi jo åbenbart ikk
13         ha i dag °ø:rh° >Ska
14         vi slet ikk ha< ↑undervisning
15         i den her uge ↑Nåh¿ ((<--hånende stemme))
16         (1.2)
17   Mia:   {M
18   Sus:   Bare skriv=
19          =[Det↑ved [↓jeg ikk→
20   Mia:   [( )[ he=
21   Mia:    =↑herh hrh hehr- °hrh hh °(ø)°
22   Mia:   £Fint£↘
23          (0.5)
24   Sus:   Det ved jeg ikk↘
25          Jeg har [nok å gøre med mine=
26   Mia:   [°°( )°° °(he he)
27   Sus:   =tre bør[n↘
28   Mia:    [J:a,(h)hh
29   Mia:   ↑hi hi He(h)l ↓ærlig↘

M får ikke ret meget respons til sin historie, hverken verbalt eller i form af andre kommunikative gestusser som nik eller lignende. Efter historiens afslutning svarer S så i linje 18-19 med imperativkonstruktionen Bare skriv Det ved jeg ikk, og uddyber bagefter dette løsningsforslag ved at sammenligne de studerende med M’s børn. M godtager hurtigt forslaget med Fint i linje 22 og Ja Helt ærlig i linje 28-29. Løsningen præsenteres som nem med ordet bare, og det faktum at M’s historie ikke modtog nogen istemmende reaktion fra modtagerne, antyder at problemet er blevet opfattet som mindre udfordrende, end M har udlagt det.

Kilder og yderligere læsning:

Heinemann, T. & Steensig, J. (2017) er en grundig gennemgang af udtrykket bare + imperativ samt to andre imperativkonstruktioner.

Sorjonen, M-L., Raevaara, L. & Couper-Kuhlen, E. (2017) er en bog om imperativer og deres samtalefunktion i forskellige sprog.

Indgange

Former > Ordklasser > Verber

Former > Ordklasser > Adverbier

Funktioner > Samtalehandlinger > Dirigerende samtalehandlinger > Forslag