Aarhus Universitets segl

At (konjunktion)

Konjunktionen at i talesproget bruges som underordningskonjunktion i begyndelsen af en ledsætning og forbinder den til en helsætning på samme måde som i skriftsproget. I talesproget realiseres at kun med en a-vokal [a]. Nedenfor ses et eksempel på dette, hvor taleren Asta (AST) konstaterer, at alle som har et job betaler næsten topskat.

Her forbinder a helsætningen jamen det jo sådan med ledsætningen alle betaler næsten topskat. Skriftsprogets at transskriberes med vokalen a, og [a]-formen er den almindelige måde at udtrykke underordningskonjunktionen på.

I specielle tilfælde forekommer en [ad]-form, som ligner skriftsprogsformen, og som har samme underordningsfunktion som a-formen. [ad] forekommer i forbindelse med tøvemarkører i ytringer og transskriberes som at.

Nedenfor ses et eksempel fra et politiforhør, hvor en politimand er ved at afhøre en ung mand.

Her optræder [ad] lige inden en pause i linje 01, som netop er en tøvemarkør i talesproget.

[ad] forekommer også inden tøvemarkøren øh. I eksemplet herunder svarer Annette (ANN) på et spørgsmål om, hvorfor og for hvem hun skal lave optagelser for.

Her optræder [ad] i hendes forklarende ledsætning inden ø::h i linje 45.

Derudover kan [ad] bruges til at understrege indholdet i ledsætningen. I eksemplet nedenfor fortæller Lis (LIS), at hendes mormor havde købt et klaver på afbetaling, som hun ikke havde råd til, fordi hun ville have hendes piger skulle lære at spille på det.

Her understreger Lis ledsætningen, som her er, at hendes mormor gjorde det - hun købte et klaver på trods af, at hun ikke havde råd til det, fordi hun ville have, at hendes døtre skulle lære at spille.


Kilder og yderligere læsning

Bruun (2018) er en grundig beskrivelse af og/at.


Indgange

Samtalens byggesten > Ordklasser > Konjunktioner

Samtalens byggesten > Syntaks >  Ydre syntaks og sekvensorganisering