Aarhus Universitets segl

Du kan bidrage!

Data til forskning og eksamensopgaver

Vi råder over optagelser indsamlet af mange forskellige personer over mange år. Som studerende eller forsker kan du bruge det til at skrive nye analyser, gerne nogen som efterfølgende kan indgå som opslag på samtalegrammatik.dk

Inspiration til ideer:

  • Sproglig variation: Er der forskel på hvordan ordet ”forfest” bruges af personer af forskellig alder?
  • Sproglig udvikling: Bruges flertalsendelsen -s i højere grad på indlån fra engelsk end tidligere?
  • Interaktion: Hvilke sproglige strategier kan talere bruge til at løse en uenighed?

Du kan få sparring fra hele DanTIN-gruppen, hvor der ofte sidder folk der har arbejdet med samme data eller samme fænomen som du ser på. Vi arrangerer løbende datasessions m.m. Du kan også deltage i DanTINs arbejde efterfølgende og bidrage til forskningsprojektet med deltagelse i konferencer eller udgivelser i vores tidskrift.

Fakta om datasættet:

  • Naturligt forekommende interaktion
  • Cirka 50 timer, heraf cirka 15 transskriberet
  • Audio og video
  • Dansksproget 
  • Samtaler mellem to eller flere personer
  • Mange typer situationer: Blandt venner og familie, studiegrupper, arbejdspladser, telefonsamtaler, mellem børn og voksne m.m.

Krav for at tilgå datasættet: Du skal indgå en fortrolighedsaftale, og så beder vi dig efterfølgende om at dele dine transskriptioner og analyser. 

Kontakt os på samtalegrammatik@cc.au.dk.

Vi glæder os til samarbejdet!