I interaktion sker det tit, at man har brug for at rette noget – eller bede om at få noget rettet. Måske har nogen udtalt noget forkert eller utydeligt, er kommet til at bytte om på ordene eller har opdaget en misforståelse. Der er ingen delete-knap i interaktion, men til gengæld kan vi udføre reparerende samtalehandlinger, som gør det muligt for os systematisk at udpege og rette mulige problemer i både vores egen og andres tale.

Reparerende samtalehandlinger kan deles ind i to overordnede kategorier: reparatur-initiering og selve reparaturen. Ved en reparatur-initiering gør man sine samtalepartnere opmærksomme på, at der er et muligt problem, som skal løses. Man kan initiere reparatur af noget, man selv har sagt (selv-initiering), eller noget, andre har sagt (anden-initiering). Selve reparaturen er, når man siger den rettede version af problemet. Igen kan man både gøre dette ved problemer i ens egen tale (selv-reparatur) og problemer i andres tale (anden-reparatur).

Reparerende samtalehandlinger kan udføres når som helst i interaktionen – så snart der opstår et problem, kan det rettes. Der er dog en slags deadline for muligheden for at reparere, og jo længere væk fra det mulige problem interaktionen bevæger sig, jo mindre sandsynligt er det, at problemet bliver repareret.

Følgende undergrupper af reparerende samtalehandlinger beskriver vi nøjere: