Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Svarindledende øh(m)

26.06.2019 | Samtalegrammatik.dk

Det lille ord øh eller øhm er lidt specielt i forhold til de fleste andre ord. Den grammatiske tradition kategoriserer det som en interjektion (udråbsord), og det gør vi også (i hvert fald på nuværende tidspunkt). Men øh(m) kan forekomme flere steder i sætningen end de fleste andre interjektioner kan, og der er steder hvor interjektioner normalt kan forekomme, og øh(m) ikke kan. For den sags skyld kan det også forekomme flere steder end ord fra andre ordklasser kan. Nogle vil måske mene at det ikke engang er et ”rigtigt” ord, men derimod et mere perisprogligt fænomen. Vi vil dog fastholde at det er et egentligt ord, eller i hvert fald en grammatisk størrelse, da der stadig er begrænsninger for hvor(når) det kan forekomme, og da det har samtalegrammatiske funktioner. Det kan udtales med eller uden m til sidst, og kan også udtales med vokalen æ (IPA: [ε]) i stedet for ø (IPA: [œ]). Så vidt vi kan se, gør vokalen eller tilstedeværelsen af m ikke nogen forskel for ordets funktion, så derfor bruger vi stavemåden øh(m) til at omtale alle fire variationer.

Til dags dato har vi identificeret tre forskellige funktioner af øh(m), der har hvert deres opslag her på siden. De funktioner er: ordsøgningsmarkør, problemmarkør i svar på spørgsmål, samt aktivitetsskiftemarkør. Dette opslag handler om svarindledende øh(m).

Når øh(m) står umiddelbart før svaret på et spørgsmål, en anden taler har stillet, kan det signalere at der et eller andet problem med svaret. Det kan fx være at det er mere komplekst end spørgsmålet har lagt op til, at det ikke er det svar modtageren ønsker at høre eller at det på anden måde ikke er ligefremt.

Det kan være tilfældet at taleren slet ikke svarer på spørgsmålet sådan som det er lagt op til, fx som i nedenstående eksempel fra en telefonsamtale. Uddraget starter lige efter opkaldet er startet og de to samtalepartnere B og P har sagt hej:

AULing | DTKok | 16 ((telefon))

1    B: hva:: 'ar I gang i kokkeriet↘=

2   → P: =ø:h ('a) ved ikk=

3   → =ø:h hhhh m' Vi kommer nok >først t'

4    spise< klokken <otte ↓jo:↘>=

Her har vi to gange ø:h (linje 2 og 3) i begyndelsen af Pelles svar på Bjarnes spørgsmål. Dette er kombineret med et ('a) ved ikk, hvilket altsammen tjener til at signalere at Pelle ikke kan svare helt sådan som Bjarne lagde op til at han skulle. Der er både tale om at hans svar har en anden struktur end den Bjarne lægger op til - da spørgsmålet var et ja/nej-spørgsmål, går det i første omgang efter et ja eller et nej som svar, og det er også handlingsmæssigt et svar der går imod den implicitte formodning om at der er gang i kokkeriet og derfor måske snart mad.

Det kan også ske at taleren faktisk besvarer spørgsmålet med det oplagte svar, men derefter må uddybe sit svar. Det sker fx i nedenstående eksempel, hvor A og L diskuterer hvornår A’s familie fik bil:

Samtalebanken | sam2 | samfundskrise | 495

1  A: jamen vi fi k ikk bil før i halvfjerds jo↘

2   (0.6)

3   A: °enoghalvfjerds°↗

4   (1.0)

5   L: ’amen i havde da den fælles

6   der holdt herude i garagen ikk↗

7   (0.4)

8   L: hol[dt den ikk] her hos jer↗

9   A: [jo:↗ ]

10   (0.2)

11  → A: ø::h jow→

12   (0.2)

13   A: det gjorde den→

14   L: ja[:→

15   A: [men det var ikk sån vores egen jo→

16    (0.8)

17   L: det var ikk en i måtte køre i te’ århus

18   °(eller)°→

19   L: hn hn °hn° .hhhh

20   A: jo men vi gjorde det jo ikk↗=

21   A: =[fordi

22   L: =[ne::j

I linje 5-6 spørger L ind til en bil som hun mener A’s familie havde tidligere end det årstal, A ellers i linje 1-3 har angivet som det år de fik bil. I linje 7 er der en pause, hvor spørgsmålet ikke bliver besvaret, hvorefter L gentager sit spørgsmål i en omformuleret version. I linje 9 svarer A med jo, hvilket hun faktisk allerede er gået i gang med da L kommer med sit opfølgende spørgsmål i linje 7, og i linje 11 siger A så igen jo, indledt med et ø::h. Dette ø::h signalerer at svaret ikke er helt så ligetil som bare jo, hvilket ses ved at A i linje 15 giver den uddybende forklaring at det er fordi bilen var ikk sån vores egen, og derfor ikke helt tæller som at være første gang familien fik bil.


Kilder og yderligere læsning

Brøcker m.fl. (2012) er en videnskabelig artikel af DanTIN-forfattere, som blandt andet indeholder et afsnit om øh(m).

Hamann & Lange (2011) er en kort formidlende artikel på nettet om øh(m)'s forskellige funktioner.

Schegloff (2010) er en videnskabelig artikel som gør rede for forskellige anvendelser af engelsk uh(m) i samtaler.

Sørensen m.fl (2019) er en grundig gennemgang af øh(m)

’s tre funktioner.

Interjektioner og partikler, Register