Det lille ord øh eller øhm er lidt specielt i forhold til de fleste andre ord. Den grammatiske tradition kategoriserer det som en interjektion (udråbsord), og det gør vi også (i hvert fald på nuværende tidspunkt). Men øh(m) kan forekomme flere steder i sætningen end de fleste andre interjektioner kan, og der er steder hvor interjektioner normalt kan forekomme, og øh(m) ikke kan. For den sags skyld kan det også forekomme flere steder end ord fra andre ordklasser kan. Nogle vil måske mene at det ikke engang er et ”rigtigt” ord, men derimod et mere perisprogligt fænomen. Vi vil dog fastholde at det er et egentligt ord, eller i hvert fald en grammatisk størrelse, da der stadig er begrænsninger for hvor(når) det kan forekomme, og da det har samtalegrammatiske funktioner. Det kan udtales med eller uden m til sidst, og kan også udtales med vokalen æ (IPA: [ε]) i stedet for ø (IPA: [œ]). Så vidt vi kan se, gør vokalen eller tilstedeværelsen af m ikke nogen forskel for ordets funktion, så derfor bruger vi stavemåden øh(m) til at omtale alle fire variationer.

Til dags dato har vi identificeret tre forskellige funktioner af øh(m), der har hvert deres opslag her på siden. De funktioner er: ordsøgningsmarkør, problemmarkør i svar på spørgsmål, samt aktivitetsskiftemarkør. Dette opslag handler om svarindledende øh(m).

Når øh(m) står umiddelbart før svaret på et spørgsmål, en anden taler har stillet, kan det signalere at der et eller andet problem med svaret. Det kan fx være at det er mere komplekst end spørgsmålet har lagt op til, at det ikke er det svar modtageren ønsker at høre eller at det på anden måde ikke er ligefremt.

Det kan være tilfældet at taleren slet ikke svarer på spørgsmålet sådan som det er lagt op til, fx som i nedenstående eksempel fra en telefonsamtale. Uddraget starter lige efter opkaldet er startet og de to samtalepartnere B og P har sagt hej:

Her har vi to gange ø:h (linje 2 og 3) i begyndelsen af Pelles svar på Bjarnes spørgsmål. Dette er kombineret med et ('a) ved ikk, hvilket altsammen tjener til at signalere at Pelle ikke kan svare helt sådan som Bjarne lagde op til at han skulle. Der er både tale om at hans svar har en anden struktur end den Bjarne lægger op til - da spørgsmålet var et ja/nej-spørgsmål, går det i første omgang efter et ja eller et nej som svar, og det er også handlingsmæssigt et svar der går imod den implicitte formodning om at der er gang i kokkeriet og derfor måske snart mad.

Det kan også ske at taleren faktisk besvarer spørgsmålet med det oplagte svar, men derefter må uddybe sit svar. Det sker fx i nedenstående eksempel, hvor A og L diskuterer hvornår A’s familie fik bil: