Ordstilling i fordi-ytringer
På skriftlig dansk skelnes traditionelt mellem helsætninger og ledsætninger. I en ledsætning står adverbialet mellem subjekt og verballed som i: Ole kom for sent, fordi han ikke kunne finde sin taske. Her er ikke adverbialet, som står mellem subjektet, han, og verballedet, kunne. Modsat vil en helsætning efter fordi i skriftsproget blive opfattet som ugrammatisk: *Ole kom for sent, fordi han kunne ikke finde sin taske. Her kommer adverbialet efter subjektet og verballedet, hvorfor der er tale om en helsætning.
På dansk talesprog forholder det sig dog anderledes (se også Juel Jensen 2011). Vores studier af fordi-ytringer viser, at folk typisk lader fordi følge af en helsætning. For at sætte tal på blev fordi fulgt af helsætningsordstilling i 80-93,1% af de tilfælde, hvor man kan skelne mellem helsætningsordstilling og ledsætningsordstilling. I andres undersøgelser ligger fordelingen samme sted. Det sker fx også i linje 7 i det følgende eksempel fra vores datakorpus:
Når man således lader fordi følge af helsætningsordstilling, kan det være udtryk for, at man fremhæver det, der kommer efter fordi. Det ses også i eksemplet ovenfor, hvor Lars orienterer sig mod den omstændighed, at Anita er blevet slået (jf. du selv blevet slået). Hermed viser han en forståelse af, at dét er den vigtige information - ikke at Anita også mener, at børn tager skade af at blive slået. I skriftsproget ser man typisk en årsagssammenhæng mellem det, der kommer efter og før fordi. Men i talesproget kan man altså bruge helsætningsordstilling til at fremhæve det, der kommer efter fordi.
Kilder og yderligere læsning
Gregersen & Pedersen (1997) præsenterer en synkron og en diakron analyse af brugen af helsætningsordstilling i underordnede sætninger.
Juel Jensen (2011) undersøger ledsætninger i dansk talesprog og problematiserer kategorierne led- og helsætninger, da ledsætninger ikke er karakteriseret ved ledsætningsordstilling.
Mikkelsen (2010) foreslår et kontinuum over fordi-ytringer med gradvis større adskillelse af hvad der kommer før og efter fordi.
Steensig (1998) viser, at fordi hyppigst følges af en helsætning i talesprog og foreslår mulige betydningsforskelle mellem brugen af helsætning og ledsætning.
Indgange
Samtalehandlinger > Informerende, rapporterende og fortællende samtalehandlinger > Begrundelse