På dansk eksisterer ordet okay både som adjektiv, adverbium og interjektion. I talesproget er der to udtaler: okay med faldende intonation og okay med stigende intonation, og de to har forskellige betydninger, men forskellen afspejles ikke i skriftsproget. Her beskriver vi det faldende okay som interjektion.

Det faldende okay har tryk på første stavelse, som kommer til udtryk ved at pitch starter højt og at første stavelse har højere volumen og/eller er forlænget.

Faldende okay i tredje position kan fungere som kvittering, for eksempel for modtagelse af information. Dette kan ses i linje 7 i følgende eksempel:

I linje 1 informerer Sus om at noget slik er fra et bestemt slikselskab, som de har snakket om tidligere. I linje 4 stiller Dorit et spørgsmål i form af anmodning om bekræftelse, og i næste linje bekræfter Sus med ja og fortæller hvor hun ved det fra. Dorits okay i linje 7 kvitterer for at hun har modtaget Sus’ bekræftelse.

Faldende okay kan forekomme mellem emner, og her får det funktion som emneskiftemarkør. Dette kan ses i linje 10 i følgende eksempel, hvor Simon og Liv taler om ét emne før okay og så om et helt andet emne efter okay.