Det er måske nærliggende at tænke på nej som et ord der bruges til at afvise, afkræfte eller på andre måder negere en tidligere ytring. Og sådan kan nej også bruges, f.eks. i følgende eksempel hvor nej bruges til at afkræfte et eller-spørgsmål:

Samtalebanken | Sam3 | 225_deller | L124 ((ansigt-til-ansigt))

01   ME:    er det ↑leddene elle:r↘=
02   TI:    =nej det e:r °øh° altså hun ø:h(m) hun >får det
03          simpelthen< dårligt↗ hun kan ik om<sætte ø:h>
04          maden å energien å:↘

Men nej bruges lige så ofte – måske endda oftere - til bekræftelser af forskellig slags. I dansk har vi nemlig et såkaldt ‘perfekt polaritetssystem’ som groft sagt betyder at et svar spejler polariteten i den ytring den er svar på. I det følgende eksempel bruger først Preben (linje 8) og siden Thomas (linje 12, 14 og 20) således nej til at erklære sig enige i en foregående negativt formuleret ytring (linje 6, linje 10-11 og linje 18).

Samtalebanken | Sam2 | preben_og_thomas | L85 ((ansigt-til-ansigt))

01   PRE:  håhhrhhu ej det synes jeg sgu ikk
02         er noget å fejre sånnoget jo
03         (0.9)
04   PRE:  noget med runde fødselsdage der når vi
05         når op i alderen
06   THO:  næ: det jo ikk mere specielt end en anden en jo↘
07         (0.5)
08   PRE:  *ne:j* for det første så det ikk nogen
09         speciel (.) altså↘
10         men altså jeg synes sgu da heller ikk
11         det noget ligefrem å stå å
12   THO:  ne:[:j  ]
13   PRE:     [å ho]lde fest fordi vi bliver æld[re]↘
14   THO:                                       [ne]:j men
15         det [rigtig nok]
16   PRE:      [      hhhh]uhhh
17   THO:  det ka man gøre når man er [ung]
18   PRE:                             [det] da ikk en jubelfest
19         å blive ældre jo
20   THO:  ne:[:j ]→
21   PRE:     [heh]

På samme måde kan nej bruges til at bekræfte negativt formulerede spørgsmål der forudsætter et negativt svar. Det er tilfældet i følgende eksempel, fra en telefonsamtale mellem Fie og Krista. Fie ved at Kristas mor ligger for døden, men eftersom Krista ikke har annonceret at moren er død i begyndelsen af telefonsamtalen, kan Fie med stor sandsynlighed forvente at morens tilstand er uforandret:

TH/M2/01 | Fie & Krista | Ingen ændringer ((telefon))

01   Fie: å- (0.6) Der a ikk nogen ændringer i: (0.1) 
02        tilstanden↘
03        (0.2) 
04   Fie: .hh[hh
05   Kri:    [°Nej°↘                       
06   Fie: >Nej↘<  

Her bekræfter Krista’s nej i linje 5 altså den negative forventning som Fie udtrykker med formuleringen ikk nogen ændringer. I det næste eksempel bruges nægtelsen ikk derimod til at udtrykke en positiv forventing og i sådanne tilfælde bruges nej afkræftende, altså på samme måde som hvis et spørgmål havde været positivt formuleret:

TH/M2/01 | Fie & Krista | Søstre ((telefon)

01   Kri: Å de var da s:øde alle dem der var der­↘= 
02        =å' jeg fik [rigtig snakket me: .hhh <a det 
03   Fie:             [Jerh↗
04   Kri: ikk Ester hun hedder din største storesøster↗> 
05   Fie: Nej→ det Lis↘= 
06   Kri: =Det  Lis↗=>Jahm det var ås hende jeg fik
07        snakke[t me↘<
08   Fie:       [Den ældste er Lis↘ 

Her fungerer Krista’s negative spørgsmål som udtryk for at hun er næsten sikker på at den af Fie’s søstre hun har snakket med hedder Ester. Det viser sig at være forkert og Fie afkræfter derfor med nej, hvorefter hun giver det rigtige navn, Lis. Et bekræftende svar i den her situation ville have været jo.

Kilder og yderligere læsning

Heinemann (2003) er en Ph.d. afhandling som beskriver brugen af nej i en lang række forskellige situationer. Afhandlingen er siden publiceret i Skrifter om Samtalegrammatik 2(12).

Heinemann (2005) omhandler mere specifikt det ’perfekte polaritetssystem’ i dansk og beskriver derfor brugen af både ja, nej og jo.