Aarhus Universitets segl

Nej

Det er måske nærliggende at tænke på nej som et ord der bruges til at afvise, afkræfte eller på andre måder negere en tidligere ytring. Og sådan kan nej også bruges, f.eks. i følgende eksempel hvor nej bruges til at afkræfte et eller-spørgsmål:

Men nej bruges lige så ofte – måske endda oftere - til bekræftelser af forskellig slags. I dansk har vi nemlig et såkaldt ‘perfekt polaritetssystem’ som groft sagt betyder at et svar spejler polariteten i den ytring den er svar på. I det følgende eksempel bruger først Preben (linje 8) og siden Thomas (linje 12, 14 og 20) således nej til at erklære sig enige i en foregående negativt formuleret ytring (linje 6, linje 10-11 og linje 18).

På samme måde kan nej bruges til at bekræfte negativt formulerede spørgsmål der forudsætter et negativt svar. Det er tilfældet i følgende eksempel, fra en telefonsamtale mellem Fie og Krista. Fie ved at Kristas mor ligger for døden, men eftersom Krista ikke har annonceret at moren er død i begyndelsen af telefonsamtalen, kan Fie med stor sandsynlighed forvente at morens tilstand er uforandret:

Her bekræfter Krista’s nej i linje 5 altså den negative forventning som Fie udtrykker med formuleringen ikk nogen ændringer. I det næste eksempel bruges nægtelsen ikk derimod til at udtrykke en positiv forventing og i sådanne tilfælde bruges nej afkræftende, altså på samme måde som hvis et spørgmål havde været positivt formuleret:

Her fungerer Krista’s negative spørgsmål som udtryk for at hun er næsten sikker på at den af Fie’s søstre hun har snakket med hedder Ester. Det viser sig at være forkert og Fie afkræfter derfor med nej, hvorefter hun giver det rigtige navn, Lis. Et bekræftende svar i den her situation ville have været jo.


Kilder og yderligere læsning

Heinemann (2003) er en Ph.d. afhandling som beskriver brugen af nej i en lang række forskellige situationer. Afhandlingen er siden publiceret i Skrifter om Samtalegrammatik 2(12).

Heinemann (2005) omhandler mere specifikt det ’perfekte polaritetssystem’ i dansk og beskriver derfor brugen af både ja, nej og jo.