Nå som skiftemarkør
Partiklen nå (generelt /nʌ/) dækker mange forskellige funktioner. En af disse er at signalere eller foreslå et skift mellem aktiviteter. Det følgende eksempel illustrerer dette. Her er Tine og Mette i gang med at forberede et måltid sammen, Mette er lige kommet ind og har taget forklæde på. Mens hun gør dette udveksler de to snak om dagen der er gået, de første linjer af eksemplet viser hvordan de sammen morer sig over noget Tine lige har sagt:
![SAMTALEBANK| SAM3 | KARTOFLER_OG_BROCCOLI | L102 ((ansigt-til-ansigt)) 01 TI: ja (.) ▔ehhe hhe hhe hhe▔ 02 (1.2) 03 ME: ☺jo: [jo☺↗ ahha hha hha hha hha hha hha hha] hha 04 TI: [e ehe hhehhehhehhehhehhe ] 05 ME: hha (.) ∙hhh 06 ME: NÅ::::↘ 07 (0.8) 08 TI: det var jo godt nok jo↘ 09 ME: Tine hva ska jeg→ 10 (0.5) 11 TI: ja men ø:::h vi kan jo starte med de der 12 broccoli å så ø::::::h](/fileadmin/_processed_/4/7/csm_naa_som_skiftemarkoer_d21485c2ce.png)
Samtidig med at Tine og Mette diskuterer dagen der er gået, har Mette som sagt taget forklæde på. Hun har desuden tømt sine lommer og lagt nøgler og lignende ting fra sig på en disk. Mens hun ytrer nå’et i linje 6, vender hun sig væk fra Tine, bevæger sig hen mod håndvasken, åbner for vandet og begynder at vaske sine hænder. På denne måde signalerer hun også med fysiske handlinger, at hun nu er klar til at begynde på madlavningen. Det er altså dette skift, fra ‘småsnak’ til madlavning som signaleres eller foreslås med nå i linje 6 og vi kan se, at Mette gør dette yderligere relevant ved i linje 9 at spørge Tine direkte om instruktioner.
Kilder og yderligere læsning
Femø Nielsen (2002) giver en koncis oversigt over forskellig brug af nå
Heinemann (2016b) fokuserer specifikt på brugen af nå som skiftemarkør.