Nawal (Naw), Asma (Asm) og Zahra (Zah) sidder ved en computer og kigger på billeder af en dreng, der er danser. Tidligere i samtalen har Nawal fortalt de andre, at drengen er en danser fra Norge, men alligevel spørger Zahra i linje 4, om han er dansker. Asma responderer ved at sige han er ↑no̲rsker ogs dig, samtidigt med at hun drejer hovedet, så hun ender med at kigge på Zahra (linje 6-8). Norsker udtales med høj tonehøjde samt tryk, hvilket kombineret med at Asma vender hovedet for at kigge på Zahra, indikerer, at spørgsmålet er problematisk; at det er et dumt spørgsmål. Dig udpeger og sætter fokus på Zahra, og Asma udtrykker derigennem, at Zahra skal forholde sig til hendes respons, formentligt for at forklare hvorfor hun stiller et spørgsmål, hun allerede burde kende svaret på (jf. at Nawal tidligere har fortalt, at danseren er fra Norge).

Dig’s funktion er at udpege modtageren som næstetaler, og at denne bør forholde sig til det, afsenderen lige har ytret. Det bruges ikke til at tydeliggøre, hvem taleturen er henvendt til, men mere at tydeliggøre at pågældende taletur er afsluttet, og at en respons fra modtageren forventes. Da dig optræder i interaktionelt problematiske kontekster, får det en overvejende negativt udpegende funktion.

---

Kilder og yderligere læsning

Zachariassen (2016) skriver om den aarhusianske variant, hvor efterstillet dig bruges.

---

Indgange

Samtalens byggesten > Ordklasser > Pronominer

Samtalens byggesten > Ordklasser > Interjektioner og partikler

Samtalehandlinger > Vurderende samtalehandlinger > Kritik, anklage