Hva hedder det som forbehold ved eftertanke
Udtrykket hva hedder det (og variationer deraf, fx hva det hedder og hva er det det hedder) ser ud til at have tre hovedfunktioner: ordsøgning, emneskift og at signalere forbehold ved eftertanke. Dette opslag handler om, hvordan det kan bruges til at signalere forbehold vedrørende den foregående ytring.
Hvis hva hedder det (cirka halvdelen af tiden i et deklarativt format, som hva det nu hedder eller hva det er det hedder) står til sidst i en ytring og kommer efter eller, kan det signalere, at taleren ikke vil forpligtige sig på rigtigheden af sin foregående ytring. Det kan ses i eksemplet nedenunder, hvor der er tre talere i samtalen:
![SAMTALEBANK | SAM3 | GAMLEDAGE | L21 ((ansigt-til-ansigt)) 01 LIS: de ka næsten i[kk følge med [nej ]↘ 02 ANN: [nej for ↑morten [han havde]= 03 KIR: [nej ] 04 ANN: =siddet å bøvlet med det→ 05 LIS: °hhuhh høhø hihi° 06 ANN: ☺ja matematik☺ 07 el[ler hva] [det nu er] [det hedder ]↘ 08 LIS: [☺ja:☺ ]→ 09 KIR: [ja: ]↘ 10 LIS: [☺ja det gerne] det 11 LIS: der volder☺→](/fileadmin/_processed_/6/7/csm_hva_hedder_det_som_forbehold_ved_eftertanke_d4e5df7d94.png)
Talerne snakker om nogle børn og deres skolegang. A begynder i linje 2 på en historie om, at ”Morten” havde problemer med et fag, som hun i linje 6 benævner som matematik. I linje 7 tilføjer hun så eller hva det nu er det hedder, hvilket indikerer, at hun er tvivl om, hvad det pågældende fag hedder, eller i hvert fald ikke vil forpligtige sig fuldt på, at det hedder matematik.
Kilder og yderligere læsning
Clausen og Pedersen (2017) er en grundig gennemgang af hva hedder det.