Mm (fortsættelsesmarkør)
Den lille interjektion mm er et af de hyppigste ord i dansk talesprog. Det optræder typisk på anden eller tredje position i en sekvens og kan have mange forskellige funktioner alt efter dets position og intonation. Dette opslag handler om mm brugt som fortsættelsesmarkør.
En fortsættelsesmarkør bruges, når én taler har turen og den anden taler gerne vil indikere at vedkommende gerne må fortsætte, selvom der evt. er mulighed for at skifte tur. Mm har typisk opadgående intonation når den bruges som fortsættelsesmarkør. Et eksempel eruddraget herunder, hvor AST og LIS snakker om en varebil , som AST har ejet.
I linje 4-9 har AST turen hvor hun beskriver den pågældende bil. Efter linje 9 er der så en pause, hvor LIS producerer et mmm↗. Der er også en længere pause i linje 7, men den foregående ytring i linje 6 er ikke syntaktisk fuldendt: Det kan antyde at AST ikke er færdig med det hun gerne vil sige. Det er dermed mindre oplagt at skifte tur på det tidspunkt. I modsætning til dette, er ASTs ytring i linje 9 syntaktisk fuldendt (den havde det der rum kan udgøre en færdig sætning), og det er derfor muligt for LIS at overtage taleturen. Konteksten for samtalen kan dog også tyde på at der er mere at fortælle om bilen, og LIS giver mulighed for dette ved at sige mmm↗, der altså her fungerer som en fortsættelsesmarkør.
Kilder og yderligere læsning
Dalum (2017) beskriver forskellige funktioner af mm i forbindelse med deres intonation.
Steensig og Sørensen (2019) beskriver en række partikler, heriblandt mm.
Sørensen (2019) beskriver en række svarord, heriblandt mm i forhold til deres intonation og hvilke handlinger de kan udføre.
Indgange
Samtalens byggesten > Ordklasser > Interjektioner og partikler
Samtalehandlinger > Udtryk for deltagelse > Fortsættelsesaccept