Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ja + udvidelse som svar på ja/nej-spørgsmål

13.02.2020 | Samtalegrammatik.dk

Spørgsmål som er formuleret som ja/nej-spørgsmål, kræver nogle gange mere end blot et ja som svar. Her er et eksempel. Kirsten (KIR) har fortalt om en tur, hun har været på sammen med en veninde (Tine) til det sted, hvor venindens tidligere mand og svigermor kommer fra. Da uddraget starter, har Kirsten lige nævnt navnet på det sted, de besøgte.

TH | S6/FF/6-1

01   KIR:   ·hhh der tror jeg faktisk øh Tines
02   KIR:   tidligere mand °der han e-° >altså
03   KIR:   børnenes far< ligger begravet→
04   GUN:   er han død→
05 → KIR:   ja=ja jamen han døde ·hh
06          (2.1)
07   KIR:   han var sgu ikk død da vi var herovre↘︎

Af linje 1-3 fremgår det, at venindens tidligere mand ligger begravet på det sted, de besøgte. I linje 4 viser det sig, at samtalepartneren, Gunnar (GUN), ikke vidste at manden var død. Han stiller her spørgsmålet er han død→, som umiddelbart beder om en bekræftelse. Det kan virke underligt at bede om at få bekræftet, at en person er død, når man lige har fået at vide, at han er begravet. Men Gunnars spørgsmål viser også, at oplysningen om mandens død står i modsætning til, hvad Gunnar mente at vide. I en sammenhæng, hvor en spørger tilkendegiver, at en oplysning står i modsætning til deres viden, vil et “ja/nej-spørgsmål” blive behandlet som en anmodning om bekræftelse plus en udvidelse, der forholder sig til den manglende viden. Det gør Kirsten i linje 5-7, hvor hun først bekræfter og dernæst giver en mulig forklaring på, at Gunnar ikke vidste, at manden var død.

“Ja/nej-spørgsmål” kan også bede om mere end bekræftelse i situationer, hvor spørgsmålet peger på, at der kan - og bør - fortælles mere om noget. Her er et eksempel på det, også fra samtalen mellem Kirsten og Gunnar.

TH | S6/FF/6-2

01          (2.2)
02   KIR:   >har du nogensinde været i søby↗︎<
03          (0.3)
04   GUN:   ·hh ja↘︎
05          (0.8)
06   GUN:   ·hlhh (0.9) >det var jeg sammen me'
07          karin↘︎ °p-t° tror jeg den gang↘︎<
08          (1.3)
09          ((Gunnar fortsætter fortælling om
10          sin tur til Søby))

Kirsten og Gunnar har tidligere i samtalen snakket om Søby og ved at spørge Gunnar, om han har været der, bringer Kirsten det på bane igen som et emne. Udover det henvender hun sig også direkte til Gunnars 'væren til stede' i byen, altså hans oplevelse af at have været der. Så selvom spørgsmålet på overfladen ser ud til bare at kunne bekræftes med et “ja", så ville dette ikke være nok, da det ikke fortæller videre om oplevelsen.

Spørgsmål, der er udformet som ja/nej-spørgsmål, og som kommer i situationer, hvor det bliver klart, at spørgeren mangler viden (ud over blot at få bekræftet den antagelse der ligger i spørgsmålet), kræver mere end en bekræftelse.


Kilder og yderligere læsning

Steensig (2015) er en gennemgang af forskellige situationer i danske samtaler hvor spørgsmål og andre ytringer kalder på enten ja eller mere end ja.

Steensig & Heinemann (2013) er et mere solidt studie af “ja/nej-spørgsmål” der kalder på mere end et ja. Det er i høj grad denne kilde som vores opslag bygger på og det er også herfra eksemplerne kommer.


Indgange

Former > Ordklasser > Interjektioner og partikler

Former > Sætninger > Helsætninger og ledsætninger > Interrogative sætninger

Funktioner > Handlinger > Spørgsmål og svar > Anmodning om bekræftelse

Funktioner > Handlinger > Spørgsmål og svar > Anmodning om information

Funktioner > Handlinger > Opfording til handling og svar > Anmodning om begrundelse

Funktioner > Sammenhæng > Sekvensorganisering

Funktioner > Sammenhæng > Organisering af samtaleemner

Funktioner > Handlinger > Andre handlinger > Historiefortælling

Funktioner > Turtagning > Enheder > Flerenhedsture

Register, Interjektioner og partikler, Anmodning om bekræftelse, Anmodning om information, Anmodning om begrundelse, Historiefortælling