Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ikk som opfordring til respons

13.02.2020 | Samtalegrammatik.dk

Ordet ikke i dansk skriftsprog har i talesproget forskellige former – fx ikk, ikkå, ikkås, ing og ikke. Det kan til dels forklares ved forskelle i dialekter.

I skriftsproget bruges ikke normalt som et adverbium placeret centralt i en sætning - fx “Penge er ikke det afgørende for os”. I tale optræder ikke også ofte som en slags påhæng, der kommer efter en færdig ytring. Det kan vi fx se i eksemplet nedenfor, hvor Lis fortæller Asta om, at hun holdt i kø på motorvejen:

Samtalebanken | sam2 | samfundskrise | 668 ((ansigt-til-ansigt))

01   L:     tænkte det var dog mæ̲rkeligt=så ku jeg se nogle
02          ∙hhhh *ø:h* nogle blink→
03          ((Lis kigger over på Asta, da hun siger nogle))
04   A:     °ja°→
05          (0.5)
06   L:      ude i det fjerne >ikkås<→
07          ((Lis kigger på Asta under hele denne ytring))
08          (0.2)
09   A:     ja
10          (0.3)
11   L:     tænk sig så var det bare en ∙nhhh ja *bare å bare*→
12          ∙hhh det var så to biler der var slæbt ind i
13          midterrabatten↘

I linje 6 bygger Lis videre på sin ytring fra linje 1-2 ved at tilføje ude i det fjerne. Her er ytringen i princippet færdig, men hun tilføjer et påhæng i form af ikkås. Efter det følger en kort pause, og Asta svarer ja, inden Lis fortsætter sin historie i linje 11. Her opfordrer ikkås til at Asta skal komme med en form for respons, inden hun kan fortsætte historien.

På den måde kan ikke bruges til at forfølge respons fra modtageren – hvad vi også kan kalde responselicitering. Nogle gange behøver der dog ikke komme respons efter ikk. Det er særligt i historiefortælling, hvor det allerede er tydeligt, at taleren vil fortsætte efter ytringen.

I andre sammenhænge kan ikk også bruges til at forfølge respons, hvis modtageren ikke siger noget, på et tidspunkt, hvor det ellers er forventet. Her optræder påhænget ikke ikke i umiddelbar forlængelse af ytringen, men forsinket som i eksemplet nedenfor. Det er taget fra et politiforhør, hvor en politibetjent (P) udspørger Morten (M) om nogle indbrud.

Samtalebanken | Sam3 | politiforhoer | 86 ((lydoptagelse))

01   P:     næh men du ka huske du løb da der kom vagtmand↘
02          ((ukendt deltager rømmer sig))
03   M:     det ka jeg godt↘=
04   P:     så ka du fandeme ogs huske hvem du har været sammen med↘
05          (1.1)
06          ((2 sekunders baggrundsstøj fra radioen))
07   P:     ikk
08   M:     jeg har været alene om det→

I linje 5 ville det være ventet at Morten bidrog med en form for respons på linje 4. Det gør han dog ikke, og efter en længere pause tilføjer politibetjenten et ikk med stigende intonation. Herefter kommer Morten så med et bidrag. På den måde bruges ikk til at opfordre til respons efter en pause, hvor responsen ikke er kommet som ventet.


Kilder og yderligere læsning

Jensen, Clausen og Pedersen (2019) er en grundigere undersøgelse af det efterstillede påhæng ikke, som ligger til grund for opslaget.


Indgange

Former > Ordklasser > Interjektioner og partikler

Former > Sætninger > Andre sætningskonstruktioner

Funktioner > Handlinger > Spørgsmål og svar Anmodning om bekræftelse

Funktioner > Handlinger > Opfordring til handling og svar > Anmodning om respons

Funktioner > Turtagning > (Post-)Mulig afslutning

Register, Interjektioner og partikler, Anmodning om handling, Anmodning om bekræftelse