Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Sætninger

Denne del af samtalegrammatikken handler om sætninger som enhed. Den normale definition er at sætninger er enheder hvori der indgår et finit verbum. Den går vi med på, bortset fra at det ikke er altid at verbet kan høres i sætninger i samtalesproget.

 

Generelt om sætninger

Sætninger er enheder hvori der indgår et finit (tidsbøjet) verbum. Mange grammatikere ser sætningen som den vigtigste type enhed i sproget. Og det er der god grund til, for sætninger kan danne udsagn, som udsiger noget om virkeligheden og som man kan tage stilling til. Og derudover er der særlige forhold mellem sætningens led, som ikke findes mellem andre enheder i sproget (se sætningsled).

Sætninger er ikke grundlæggende forskellige i skrift- og samtalesprog. Dog har samtalesproget mange flere selvstændige udsagn som ikke er sætninger og som dog udsiger og fremsætter noget. Her er et lille eksempel:

AULing | EMRILigeKommet | ((telefon))

01    Mar:    de:t margrethe?

02            (0.6)

03    Ann:    he:j det anni?

04            (0.3)

05    Mar:    hej?

06            (.)

07    Ann:    he:j?

08            (0.3)

09    Mar:    (he[j)

10    Ann:    [(hvo -)=

11    Mar:    =he?e:j?=

12    Ma?:    =e?heh=

13    An?:    =eheh heh

14    Ma?:    ·hhh=

15    Mar:    =velkommen ?hjem?=

16    Ann:    =?jo ta:k??

17    Mar:    ·mthh

18             (0.5)

19    Mar:    gu:d hvor vildt hvar?

20    Ann:    ja: ?h

21             (0.3)

22    Mar:    i: ?li[ge  k]ommet hjem?=  

23    Ann:          [(hh-)]        

24    Mar:    =er I ikk [det?

25    Ann:             [jo: onsdag?

26             (.)

27    Mar:    o?kay?h

 

Det eneste synlige verbum er er i linje 24. Derudover kan man argumentere for at der er indeholdt et er i linje 1, 3 og 22 (de:t Margrethedet Anni og i: lige kommet hjem). Men resten af ytringerne er ikke sætninger i traditionel forstand. Alligevel bliver ytringerne behandlet som bidrag der bliver svaret på og forholdt sig til. Noget af dette kan forklares med at en del af ytringerne er interjektioner, og ytringerne hvor vildt hvar (linje 19) og onsdag (linje 25) kan ses som elliptiske sætninger, altså som sætninger hvor noget er udeladt: hvor [er] det vildt og [vi kom hjem] onsdag. Men dette ændrer ikke ved at sætningen som tydelig struktur er mindre fremtrædende i samtalesproget end i skriftsproget.

Alligevel er sætninger en vigtig del af samtalesproget. Og de får deres beskrivelse i denne del. Vi starter med at beskrive sætningens led, sådan som de fremstår i samtalesproget, så ser vi på leddenes rækkefølger ved hjælp af det såkaldte sætningsskema, så har vi en side om forskellen på helsætninger og ledsætninger, hvor vi blandt andet viser at samtalesproget har nogle lidt andre regler end skriftsproget, og endelig beskriver vi sætningstyper og sætningskonstruktioner som vi har fundet i samtalesproget, og som ikke falder ind under helsætninger og ledsætninger.