I denne del af samtalegrammatikken beskriver vi samtalesprogets ordgrupper, også kaldet "syntagmer". Ud over de grupper/syntagmer som man traditionelt opregner, har vi nogle særlige samtalesprogs-konstruktioner med.
Generelt om ordgrupper og syntagmer
Ordgrupper er ord der hører sammen.
Der er både tale om såkaldte "gruppesyntagmer", fx navneordsled/nominalgrupper, forholdsordsled/præpositionsled osv., som er kendetegnet ved at de kan stå som led i sætninger eller i andre led.
Nogle typer af ordgrupper kan stå som selvstændige bidrag i samtalen. Det gælder fx forholdsordsled/præpositionsled og biordsled/adverbialsyntagemer, der står som svar på spørgsmål om hvornår, hvor, hvor ... hen, hvor ... henne. Disse er såkaldte "frasale tur-enheder" (se enheder i vores metode), fra Generelt om ordklasser. I princippet kan alle ordgrupper optræde som frasale tur-enheder, men nogle typer er mere designet til det end andre. Dette gennemgår vi nøjere under de enkelte ordgrupper.
I samtalesproget er der også ordgrupper, forstået som ord der står sammen med hinanden, som udgør sammenhængende enheder selv om de ikke er gruppesyntagmer i traditionel forstand.
Inspireret af den såkaldte konstruktionsgrammatik, som netop opererer med sådanne ordgrupper, har vi lavet et punkt under ordgrupper som vi kalder andre konstruktioner. Her finder du de ordgrupper som vi - ud fra vores analyser og/eller læsning af andres analyser - opfatter som sammenhængende ordgrupper, selv om de ikke er gruppesyntagmer.
Anward (2014) er en videnskabelig artikel som viser hvordan man kan finde "konstruktioner" i svenske samtaler.
Fischer (2010) er en videnskabelig artikel som diskuterer principperne bag konstruktioner i samtaler og viser eksempler fra engelsk
