Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Lyde

 

I denne del af samtalegrammatikken beskriver vi den mindste enhed i talesproget, nemlig de lyde som bruges i samtalesproget.

  • Konsonanter
  • Konsonantklynger
  • Vokaler
  • Diftonger (Tvelyde)
  • Prosodi

 

Generelt om lyde

Samtaler har lyde som en vægtig ingrediens. Ikke den eneste, for bevægelser, brug af genstande, blikretning osv. er også ingredienser i kommunikationen (se Andre udtryk). 

Under denne indgang "lyde" ligger der underpunkter der skal beskrive de enkelte lyde i dansk samtalesprog, og et punkt (prosodi) der skal sige noget generelt om det lydudtryk der rækker ud over de enkelte lyde (tryk/betoning, intonation/melodi, lydstyrke, hastighed, stemmekvalitet).

Vores beskrivelse tager udgangspunkt i de lyde vi finder i vores data. Men vi beskriver ikke alle lydkvaliteter. Vi vil forsøge at uddrage de lyde som man har brug for at kunne skelne for at kunne samtale på dansk. Med andre ord vil vi forsøge at lave en samtale-fonologi. Den bliver lidt anderledes end de beskrivelser af danske lyde der findes i forvejen, bl.a. fordi vi forsøger at nå ind til hvad samtaledeltagere kan slutte sig til på et givet tidspunkt i samtalen (se vores metode).

Beskrivelsen af samtalesprogets lyde er ikke klar endnu, men vi arbejder på at få de første oversigtsbeskrivelser klar.

 

Referencer - hvis du vil vide mere

Grønnum (2007) er en lærebog om dansk fonetik. Beregnet på studerende. Ganske tilgængelig.

Grønnum (2005) er en generel redegørelse for fonetik og fonologi, med grundige analyser af danske lyde og det danske lydsystem.

schwa.dk er en hjemmeside der behandler udtale, især af dansk. Opdateres løbende, indeholder aktuelle eksempler og debatter.

Steensig (2001) har et kapitel om “prosodiske resurser” i samtalesproget.