Altså som turindleder
Ordet altså bruges meget hyppigt i starten af ytringer på dansk. Her fungerer det som en tur-indledende partikel og ikke som et sætningsadverbium. I denne stilling har ordet aldrig tryk og det udtales ofte svækket (fra [alsʌ] over [asʌ] til [əs]). Det bruges foran ytringer som bryder med det umiddelbart forventede, fx for at forklare noget, rette noget, få noget afklaret. Det signalerer at selv om det der kommer, ikke er det forventede, er det noget som giver mening og kan retfærdiggøres.
I det følgende ser vi altså komme før en reparatur. Regitze har ringet til chefen for et færgeselskab for at reservere en plads til sine venner.
Som vi kan se i eksemplet, er Regitzes svar i linje 8 ikke præcist nok for Fie, og hun beder derfor om en præcisering i linje 10. Denne reparatur-ytring indledes med altså. Fie kunne fx have sagt ’mener du denne søndag’, men med brugen af altså angiver Fie, at der ikke som sådan var noget galt med Regitzes svar, og at Regitze ikke er ansvarlig for denne lille afvigelse i deres samtale. Fie vil bare have bekræftet, hvilken søndag Regitze mener. Således er altså også et sprogligt værktøj, der kan bruges til at retfærdiggøre en afvigelse fra samtalens forløb uden at give nogen skylden for afvigelsen.
Udover at bruges foran reparatur-ytringer der beder om præcisering, bruges altså foran foran selv-reparatur, forskellige typer spørgsmål, svar på spørgsmål og i nogle tilfælde også foran fortællinger der gør noget andet end det umiddelbart forventelige.
Kilder og yderligere læsning
Heinemann & Steensig (2018) beskriver altså og dets funktoner i indledninger af en tur i samtale.
Steensig & Heinemann (2013) beskriver en særlig type svar på ja/nej-spørgsmål.
Indgange
Samtalens byggesten > Ordklasser > Interjektioner og partikler
Samtalehandlinger > Spørgende samtalehandlinger > Igangsættelse af anden-reparatur
Samtalehandlinger > Spørgende samtalehandlinger > Anmodning om information
Samtalehandlinger > Spørgende samtalehandlinger > Anmodning om bekræftelse
Samtalehandlinger > Informerende, rapporterende og fortællende samtalehandlinger > Historiefortælling